Ægtefællebidrag

Sidst redigeret den 09.01.2018

Hvis parterne går hver til sit, er det måske svært at skulle omstille sig til en ny økonomi. For at råde bod på det, kan det være, at den ene part skal betale ægtefællebidrag til den anden.

Parterne kan selv aftale, om der skal betales bidrag og hvor længe bidragsperioden skal være. Er parterne uenige, må domstolene afgøre dette.

Varigheden af ægtefællebidraget
Tilkendes bidrag vil det i de fleste tilfælde blive tidsbegrænset i en periode på 3, 5, 8 eller 10 år, afhængig af længden af forholdet inkl. forudgående samliv.

Der er mulighed for at blive tilkendt ægtefællebidrag i længere tid for ægteskab, der har varet mere end 20-25 år, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det sker typisk i ægteskaber, hvor den ene har været hjemmegående og hvor denne efter separation eller skilsmisse står i en erhvervsmæssigt usikker og vanskelig situation uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Størrelsen af ægtefællebidrag
Hvis man ikke er enige om bidragets størrelse, fastsættes det af Statsforvaltningen efter ansøgning.

Størrelsen af bidraget afhænger bl.a. af ægteskabets varighed og forskellen på parternes indtægter efter samlivets ophør. Hvis begge ægtefæller har en almindelig indtægt, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidragets størrelse til en femtedel af forskellen mellem deres indtægter.

Hvis Statsforvaltningen vurderer, at en bidragspligtig part ikke udnytter sin erhvervsevne, sker der en beregning ud fra, hvad den pågældende ville have tjent, hvis erhvervsevnen var blevet udnyttet. Det går således ikke at holde op med at arbejde for at undgå at betale bidrag.

Udgifter til ægtefælle- og børnebidrag må maksimalt være et beløb, der svarer til 1/3 af bruttoindtægten. Bliver bidragsudgifterne højere, nedsættes ægtefællebidraget.

Parterne kan som nævnt selv aftale størrelsen af bidraget, men man skal være meget omhyggelig med, hvad man aftaler, da en aftale i almindelighed ikke kan ændres senere og i så fald kun ved en dom.

Det betyder bl.a., at Statsforvaltningen ikke har mulighed for at ændre en aftale om bidragets størrelse, medmindre det fremgår af aftalen. Konsultér derfor en advokat, før der skrives under på sådan en aftale.

Dom om ændring af størrelsen af et aftalt bidrag vil kun ske, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være åbenbart urimeligt at opretholde aftalen.

Der er klageadgang til:

Ankestyrelsens familieretsafdeling
tlf. 33 41 12 00, man-fre 9-15
www.ast.dk

Ægtefællebidrag er skattepligtigt for modtageren, mens den, der betaler bidraget, kan trække det fra på selvangivelsen/årsopgørelsen.

Fra hvilket tidspunkt skal ægtefællebidraget betales?
Separation, skilsmisse, samlivsophævelse og ophør af forsørgelse betragtes som begivenheder, der udløser bidrag.

Bidraget fastsættes som udgangspunkt kun fra den bidragsudløsende begivenhed, hvis ansøgningen er indgivet inden to måneder efter denne dato.

Sker ansøgningen senere, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtog ansøgningen om bidrag.

Særligt om ret til ægtefællepension
Selv om en part er pålagt bidragspligt, kan parterne godt aftale, at bidraget ikke skal betales for en tid.

Er der pålagt bidragspligt, kan det få betydning for ret til ægtefællepension efter den tidligere partner. Den efterlevende part kan kun modtage ægtefællepension i det tidsrum efter skilsmissen, hvor ægtefællen har ret til bidrag.

For at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • ægteskabet skal have varet mindst fem år
  • der skal være aftalt eller pålagt en bidragspligt
  • det må ikke i skilsmissevilkårene være aftalt, at retten til ægtefællepension ikke bevares.

Retten til ægtefællepension bevares kun, hvis det på separations- eller skilsmissetidspunktet aftalte bidrag for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til normalbidraget til børn på aftaletidspunktet (1.360 kr. om måneden i 2018).

Man skal derfor være opmærksom på, at såfremt der slet ikke er pålagt bidragspligt, f.eks. fordi „modtagerægtefællen“ har sagt nej til ægtefællebidrag, så får „modtageren“ altså heller ikke del i pensionsretten.

Ændring af et fastsat ægtefællebidrag
Retten til bidrag bortfalder automatisk:

  • hvis den, der betaler bidrag, dør eller
  • hvis den, der modtager bidrag, gifter sig igen.

Hvis den, der modtager bidrag, flytter sammen med en anden, eller har et økonomisk fællesskab med en anden, kan Statsforvaltningen efter ansøgning nedsætte bidraget til 0 kr.

Bidraget kan også ændres, hvis en af parterne har givet urigtige oplysninger, eller har undladt at give relevante oplysninger, hvis en tidligere afgørelse er åbenbart urigtig, eller hvis den bidragspligtige uforskyldt mister sit arbejde med deraf følgende lønnedgang.

Se endvidere Statsforvaltningens hjemmeside www.statsforvaltningen.dk

Indhold hentes