Skat i dødsboer

Sidst redigeret den 20.08.2026

Dødsboets skattepligt

Dødsboer er kun skattepligtige, hvis enten aktivmassen eller nettoværdien af boets formue på den valgte skæringsdag overstiger 3.399.600/3.563.100 kr. (2025/2026). Sad afdøde i uskiftet bo, er der 2 bundfradrag.

Da det er beregningen af beløbsgrænsen, der afgør, om boet er skattepligtigt, medregnes til formuen alt, hvad der er i boet på skæringsdagen eller forinden er udloddet som arv. En ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel, holdes kun uden for boets aktiver, hvis den sælges til arvinger.

Var afdøde gift, og var der delingsformue (fælleseje) i ægteskabet, skal afdødes andel af delingsformuen - halvdelen af værdien af delingsformuen - regnes med. Havde afdøde også et særeje, skal dette også indgå ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt. Er dette tilfældet, er det imidlertid kun indtægter fra afdødes andel af delingsformuen og eventuelle særeje, der skal betales dødsboskat af.

Hvis dødsboet er skattepligtigt anbefales det at søge professionel hjælp hos enten advokat eller revisor, da reglerne er særdeles komplicerede.

Den efterlevende ægtefælle

Hvis den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, får ægtefælleudlæg eller boet behandles som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving, så indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling. Det kan derfor anbefales at rådføre sig med en advokat eller revisor, for at afklare de skattemæssige konsekvenser, før man vælger skifteform.