Ægteskab
Sidst redigeret den 15.01.2025
Når den ene person i et ægtepar afgår ved døden, ophører ægteskabet. Det betyder, at der skal ske en bodeling af ægteparrets formue imellem afdøde og den længstlevende ægtefælle. Bodelingen skal laves først, så man ved, hvor stor en del af den fælles formue, som tilfalder afdøde - og som også er den andel, der falder i arv efter afdøde.
Det, der falder i arv efter afdøde, skal deles efter reglerne i arveloven eller efter bestemmelserne i et evt. testamente.
Det har betydning for bodelingen, om ægtefællerne har nogen former for særeje, eller om de har delingsformue (tidligere kaldet fælleseje). Læs mere om de forskellige typer af særeje i kapitlet Ægteskab.
Her kommer eksempler på, hvordan bodelingen kan se ud, og hvilke konsekvenser det kan have for arvefordelingen ved både delingsformue og forskellige særejetyper.
Eksempel på delingsformue (fælleseje)
Hvis et ægtepar ikke har oprettet ægtepagt, og ingen af ægtefællerne har modtaget fx arv eller gave, som er gjort til særeje, så har ægtefællerne delingsformue.
Hvis begge ægtefæller har en positiv formue, så vil bodelingen resultere i, at de hver får halvdelen af den fælles formue.
Bodeling: Da ægtefællerne har delingsformue, modtager de hver halvdelen af den fælles formue, altså 1.200.000 kr.
Arvefordeling: Ægtefællen arver 1/2 og børnene arver den anden 1/2 iht. arveloven.
Opsummering: Ægtefællen modtager først 1.200.000 kr. fra bodelingen, og derefter 600.000 kr. som arv. I alt modtager ægtefællen 1.800.000 kr. af den fælles formue. Børnene arver til lige deling 600.000 kr., altså 300.000 kr. til hvert barn.
Eksempel på fuldstændigt særeje
Hvis der er oprettet fuldstændigt særeje, så skal man ikke dele særejet i forbindelse med bodelingen. Det betyder, at hvis et ægtepar har oprettet ægtepagt om fuldstændigt særeje for alt, de ejer, så beholder de det, som de selv ejer ved bodelingen.
Hvis manden dør først
Bodeling: Da ægtefællerne har fuldstændigt særeje, beholder hustruen sit særeje på 600.000 kr., og mandens særeje på 1.800.000 kr. er det, som falder i arv.
Arvefordeling: Ægtefællen arver 1/2 og børnene arver den anden 1/2 iht. arveloven.
Opsummering: Ægtefællen beholder først sit særeje på 600.000 kr. og arver 900.000 kr. af mandens særeje. I alt modtager ægtefællen 1.500.000 kr. af den fælles formue. Børnene arver til lige deling 900.000 kr. – altså 450.000 kr. til hvert barn.
Hvis hustruen dør først
Bodeling: Da ægtefællerne har fuldstændigt særeje, beholder manden sit særeje på 1.800.00 kr., og hustruens særeje på 600.000 kr. er det, som falder i arv.
Arvefordeling: Ægtefællen arver 1/2 og børnene arver den anden 1/2 iht. arveloven.
Opsummering: Ægtefællen beholder først sit særeje på 1.800.000 kr. og arver 300.000 kr. af hustruens særeje. I alt modtager ægtefællen 2.100.000 kr. af den fælles formue. Børnene arver til lige deling 300.000 kr. – altså 150.000 kr. til hvert barn.
Eksempel på kombinationssæreje
Der findes flere former for særeje, og de kan kombineres på flere måder. I den mest almindelige form for kombinationssæreje kombineres skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Dette gør man for at sikre, at den længstlevende ægtefælle modtager mest muligt ved den anden ægtefælles død. Her bliver den afdødes skilsmissesæreje til delingsformue, og den længstlevendes skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje, og indgår derfor ikke i delingsformuen eller bodeling.
Se et eksempel her:
Uden ægtepagt med kombinationssæreje
Bodeling: Da ægtefællerne har delingsformue, modtager de hver halvdelen af den fælles formue, altså 1.200.000 kr.
Arvefordeling: Ægtefællen arver 7/8 (1.050.000 kr.) og børnene arver deres tvangsarv på 1/8 (150.000 kr.) iht. testamentet.
Opsummering: Ægtefællen modtager i alt 2.250.000 kr. af den fælles formue (15/16). Afdødes børn arver til lige deling 150.000 kr. (1/16).
Med ægtepagt med kombinationssæreje
Bodeling: Den længstlevende ægtefælle beholder sine 1.200.000 kr., da disse iht. kombinationssærejet er særeje. Den afdøde ægtefælles 1.200.000 kr. er pga. kombinationssærejet delingsformue, hvorfor den længstlevende ægtefælle modtager halvdelen. Den længstlevende ægtefælle modtager derfor i alt 1.800.000 kr., og afdøde modtager 600.000 kr., som er det der falder i arv.
Arvefordeling: Ægtefællen arver 7/8 (525.000 kr.) og børnene arver deres tvangsarv på 1/8 (75.000 kr.) iht. testamentet.
Opsummering: Ægtefællen har efter bodelingen 1.800.000 kr., og arver 525.000 kr. I alt modtager ægtefællen 2.325.000 kr. af den fælles formue (31/32). Afdødes børn arver til lige deling 75.000 kr. (1/32).
Ovenstående eksempel viser, hvordan afdødes børns arv kan begrænses ved at oprette en ægtepagt. I eksemplet går børnene fra at arve 1/16 af den fælles formue til at arve 1/32.
Som tidligere beskrevet kan kombinationssæreje kombineres på mange måder og have forskellige sammensætninger.
De forskellige former for særeje kan tidsbegrænses, ligesom man kan bestemme, at det kun skal omfatte bestemte genstande eller en bestemt sum. Derfor er det vigtigt, at man nøje overvejer, hvad man vil opnå med ægtepagten om særeje. Hvis man vil være helt sikker på, at særejet svarer til det, man har tænkt sig, anbefaler Ældre Sagen at få hjælp af en advokat.
Indhold hentes