Tilsyn med værgen

Sidst redigeret den 15.01.2024

Hensigten med et værgemål er, ud over at sikre varetagelsen af forholdene for den der er under værgemål, også at sikre offentlig tilsyn med værgens udførelse af opgaverne.

Det er Familieretshuset, der står for tilsynet. Udover at føre tilsyn med værgerne skal Familieretshuset også vejlede værgerne i forbindelse med iværksættelse af værgemål, og hvis der opstår tvivlsspørgsmål.

Værgen skal aflægge regnskab for anvendelse af indtægter, der tilhører den, der er under værgemål og efter omstændighederne også aflægge regnskab over formuen.

Regnskabet skal indsendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer formuen. Bestyres formuen ikke i en forvaltningsafdeling, skal regnskabet sendes til Familieretshuset.

Der er ikke et lignende tilsyn med et personligt værgemål.

Hvis Familieretshuset bliver bekendt med, at værgen ikke varetager interesserne for den, der er under et personligt værgemål, skal Familieretshuset undersøge forholdene og eventuelt give værgen pålæg eller fratage værgebeskikkelsen.

Der er ikke tilsyn med samværger af andre end den, der er under samværgemål.

Særligt for ægtefæller
Hvis personen, der søges værgemål for, er gift og har delingsformue, er det en god ide at beskikke en anden person end ægtefællen som økonomisk værge, da reglerne om forvaltning, anbringelse, tilsyn og regnskabspligt som udgangspunkt så ikke gælder.

Ved at beskikke en anden end ægtefællen som værge undgås også, at personen under værgemåls del af den fælles formue skal udskilles og indsættes i en forvaltningsafdeling.

Værgemålet administreres i disse tilfælde af værgen sammen med den ægtefælle, der ikke er under værgemål, og det forudsættes, at værgen og den raske ægtefælle kontrollerer hinanden.

Indhold hentes