Hverdagsrehabilitering

Sidst redigeret den 15.01.2024

Som det første skal visitatoren vurdere, om ansøgerens funktionsevne kan forbedres ved hverdagsrehabilitering, som er et træningsforløb. Hvis det er tilfældet, visiteres til dette forløb.

Afgørelsen skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens funktionsnedsættelse og skal omfatte både den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, samt tyngden og kompleksiteten af funktionsnedsættelsen.

Formålet er at hjælpe borgeren til den bedst mulige funktionsevne og dermed større livskvalitet, samt at udskyde eller nedsætte behovet for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp.

Kommunen skal sende en skriftlig, konkret og begrundet afgørelse. Man kan klage over kommunens afgørelse, se afsnittet Klagevejledning i sociale sager under Rådgivnings og klagenøglen.

Man kan ikke klage over de tilbud, der indgår i selve træningsforløbet. Hvis kommunen op- eller nedjusterer hjælpen og støtten under forløbet, får man ikke en ny afgørelse, der kan klages over.

Når træningsforløbet er afsluttet, foretager kommunen den endelige vurdering af behovet for hjemmehjælp og skal herefter fremsende en skriftlig, konkret og begrundet afgørelse.  Man kan klage over afgørelsen, se afsnittet Klagevejledning i sociale sager under Rådgivnings og klagenøglen.

Hverdagsrehabiliteringsforløb (træningsforløb)
Hverdagsrehabiliteringen foregår enten i eget hjem eller i nærmiljøet, fx træning i et kommunalt træningscenter eller deltagelse i lokale aktiviteter, fx i dagcenter.

Forløbet skal være tidsafgrænset (typisk 8-12 uger) og målorienteret. 

Kommunen tilrettelægger rammerne for, og opfølgningen af træningsforløbet.

Kan man ikke gennemføre et hverdagsrehabiliteringsforløb, skal kommunen vurdere borgerens behov for hjælp uanset, hvad der er årsag til, at man ikke gennemfører træningsforløbet.

Det er dermed borgerens aktuelle behov, der er afgørende for udmålingen af hjælpen og ikke årsagen til, at træningsforløbet afsluttes.

Målorienteret forløb
Sammen med ansøgeren skal kommunen fastsætte individuelle mål for forløbet, og det er ansøgerens egne mål og behov, der er omdrejningspunktet for træningsforløbet.

Hvis ansøgeren ønsker det, bør pårørende inddrages i fastsættelsen af de individuelle mål og i selve forløbet.

Kommunen skal, under forløbet, tilbyde hjælp og støtte i hverdagen til de opgaver, ansøgeren ikke magter. Det kan fx være hjælp til indkøb eller hjælp til personlig pleje.

Under et træningsforløb vil ansøgerens funktionsevne kunne ændre sig i op- eller nedadgående retning, og hjælpen vil derfor løbende kunne tilpasses.

Helhedsorienteret og tværfagligt forløb
En helhedsorienteret tilrettelæggelse af et hverdagsrehabiliteringsforløb indebærer, at der ikke kun skal være fokus på funktionsnedsættelsen. Der kan være andre forhold, der skal inddrages for at opnå den bedst mulige rehabiliteringsindsats.

Der kan være behov for hjælpemidler eller fokus på at skabe kontakt til frivillige organisationer eller foreninger, hvis ansøgeren er ensom.