Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bisidder

Få en bisidder med til vigtige samtaler. Bisidderen er et par ekstra ører, som lytter med.
Få en bisidder med, så du får hold på detaljerne i vigtige samtaler. Gunnar Thomasen, 40 16 72 50. Knud N. Kristensen, 51 27 10 55. John Bille, 21 76 14 14.

Du kan få en bisidder med til samtaler, hvor det kan være rart at få fortalt og hørt det, der er vigtigt. Ældresagen støtter sammen med Frivilligcentrene op om bisidder ordningen.

Det kan du bruge en bisidder til:

Hvad var det nu lige min sagsbehandler sagde? Hvad var det nu, bankrådgiveren gennemgik? Har jeg udfyldt de papirer jeg skal? Og nu glemte jeg igen at spørge lægen om noget.
Kender du situationen? Det kan være svært at få hold på alle detaljerne i de samtaler, som har betydning for vores hverdag. 

Har du modtaget en skrivelse med juridiske henvisninger, kan vi hjælpe dig med at "oversætte" indholdet.

Du kan vælge at tage en bisidder med, når du skal til et møde. Bisidderen hjælper dig med at forberede samtalen og spørgsmål. Og bagefter kan du drøfte forløbet med din bisidder.

Alle kan få en bisidder. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældresagen.

Sidst opdateret 04.03.2026