Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Sprog, film og litteratur

Filmen om Bruce Springsteen

Vi viser filmen ”Deliver Me From Nowhere” om Bruce Springsteens barndom og vejen til hans store karriere, det er en meget bevægende film, hvor man bliver siddende stille efter forestillingen, og lader filmen falde ”på plads.”

Tilmelding

Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.

Lokalafdeling

Ringkøbing-Holmsland

Hvem

For alle

Hvornår

09.04.2026 kl.09.30-12.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Ringkøbing Biograf, Nygade 30, Ringkøbing

Beskrivelse

Musikfilmen 'Springsteen: Deliver Me From Nowhere' udfolder et afgørende øjeblik i Bruce Springsteens liv som en ung musiker, der er på nippet til at blive en global superstjerne.

Vi følger Springsteen under tilblivelsen af hans Nebraska-album fra 1982, hvor han var en ung musiker, der kæmpede med at forene presset fra succesen med fortidens spøgelser.

Albummet blev optaget på en 4-spors båndoptager i Springsteens soveværelse i New Jersey og markerede et afgørende tidspunkt i hans liv. Det anses for at være et af hans mest varige værker - et råt og plaget album fyldt med fortabte sjæle, der søger efter en grund til at tro. 

I hovedrollen ses The Bear-stjernen Jeremy Allen White som The Boss, og derudover ses Jeremy Strong som hans livslange manager. Filmen er samtidig en filmatisering af Warren Zanes bog af samme navn.

Se yderligere information om de enkelte film på www.kino.dk - Søg på titlen, så kommer oplysninger frem om filmen.

Efter hver film serveres sandwich og et glas øl/vand/vin med mulighed for hyggelig samvær. Herefter lægges op til diskussion om den viste film. Vi håber, at publikum vil deltage aktivt.

Pris for biografbillet, sandwich og øl/vand/vin 140 kr.

Billetbestilling/køb: Ringkøbing-Biograf.dk  eller 97 32 61 44, der er åben en time før alle øvrige forestillinger og om dagen, hvis der er nogen på kontoret.

Vigtigt: Billetbestilling senest mandag i den uge filmen vises, da vi skal bestille sandwichs senest tirsdag morgen.

Er du forhindret, er afbestilling meget vigtig på 97 32 61 44. 

Har du spørgsmål, kontakt Hanne Lauritsen: 23 31 12 43.