Rejser og ture
8-dags tur til Alanya
Oplev Alanya - en perle på den tyrkiske Middelhavskyst med solrige strande, livlige basarer og ægte tyrkisk gæstfrihed. Temperaturen ligger på 21-28 gr. og vi skal se, opleve og smage det autentiske Tyrkiet rundt om Alanya. Tilmelding: Sørens Rejser på tlf.: 86 88 18 17 - fra den 27. marts 2026 kl. 08.00 efter først-til-mølle princippet. Oplys venligst at du rejser med Ældre Sagen Odder.
Lokalafdeling
Odder
Hvem
Kun for medlemmer
Hvornår
Startdato: 28.09.2026 kl. 16.00Slutdato: 05.10.2026 kl. 21.00
Mødested
Odder Kirkecenter
Beskrivelse
Oplev Alanya - en perle på den tyrkiske Middelhavskyst med solrige strande, livlige basarer og ægte tyrkisk gæstfrihed. Temperaturerne er stadig milde her i efteråret og ligger på 21-28 grader.
Vores 2 lokale, danske guider, Gitte og Anders, er med og vil i ugens løb krydre opholdet med forskellige udflugter. Vi skal ud og se, opleve og smage det autentiske Tyrkiet rundt om Alanya. Uanset om du ønsker at slappe af ved poolen, opleve den charmerende by og det livlige byliv, så er denne rejse lige sagen.
1. dag - Udrejse
Efter opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvor vi skal med fly til Gazipasa, som ligger tæt ved Alanya. Flytiden er ca. 4 timer. Vi bliver hentet af vores egen transferbus og kørt direkte til hotellet, hvor vi ankommer sent.
UDFLUGTER og OPLEVELSER
Velkomstmøde
Efter morgenbuffeten mødes vi med vores danske guider, og hører om ugens program, udflugterne samt hotellets faciliteter og hvad der er af muligheder i området.
Banan- og oliventur
I dag skal vi opleve, hvordan bananer dyrkes og oliven forarbejdes til olie. Denne udflugt er en unik oplevelse, der bringer os helt tæt på det tyrkiske landbrug, præcis som de lokale praktiserer det. Vi skal også omkring en olivenfabrik, hvor vi hører om produktionen fra oliven til olie.
Autentisk landsbytur
Vi tager på tur til en autentisk landsby. Den tyrkiske kultur har en unik og hjertevarm charme, som er værd at opleve.
Vi skal også se den smukke udsigt over Alanya fra “I Love Alanya” skiltet, besøge den lille oase med det smukke vandfald og hygge os med en kop te.
Marked
Tag med på en stemningsfuld udflugt til Oba, hvor vi besøger det farverige lokale marked. Her bliver alle sanser forkælet. Vi kan dufte krydderierne, smage de friskeste lokaldyrkede frugter, grøntsager, nødder og mandler og opleve den autentiske tyrkiske markedsstemning. Der er desuden et stort udvalg af tøj, sko og tasker til gode priser. Alanya er kendt som et populært sted at købe garn, og priserne ligger helt op til 70% under det danske niveau – et sandt paradis for strikke- og hækleentusiaster!
8. dag - Hjemrejse
Vi har formiddagen i Alanya, inden vi bliver hentet af bussen. Om eftermiddagen flyver vi til Billund Lufthavn, hvor bussen fra Sørens Rejser venter og vil køre os det sidste stykke vej hjem til Odder, hvor vi forventer at være ca. kl. 21.00.
Pris: 8.595 kr. Tillæg for enkeltvær 2.595 kr.
I prisen er inkluderet: Bustransport til og fra Billund Lufthavn, Flyrejse tur/retur, Transfer til og fra hotellet i Alanya, 20 kg bagage + 5 kg håndbagage, 7 x Hotelovernatninger, All Inclusive, 3 x Udflugter, Velkomstmøde, Guide fra Sørens Rejser med hele vejen, Turhjælper fra Ældre Sagen med hele vejen, Lokale dansktalende guider på stedet.
Hotel: Kaila City Hotel, Oba, Dadaşlar Cd. No:4, 07460 Alanya/Antalya, Tlf. + 90 242 514 13 70.
Hotel info: Hotellet ligger i det populære Obaområde i Alanya, i gåafstand til både strandpromenaden og lokale restauranter. Hotellet byder på et dejligt poolområde med liggestole og parasoller. Alle værelser er komfortabelt indrettet og udstyret med aircondition, tv, gratis WiFi, balkon samt badeværelse med bruser og hårtørrer. Hotellet har elevator.
Tilmelding: Sørens Rejser på tlf.: 86 88 18 17 - fra den 27. marts 2026 kl. 08.00 efter først-til-mølle princippet. Oplys venligst at du rejser med Ældre Sagen Odder.
Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser.
Rejsegaranti: Sørens Rejser A/S er teknisk arrangør af turen. Medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.