Rejser og ture
3-dags tur til Isefjorden og fjorden rundt
Næppe noget sted i Danmark findes en smukkere og mere afvekslende natur, end i Fjordlandet med kilometerlange strande, skove og landskaber med herregårde, kirker, landsbyer og købstæder med seværdigheder og attraktioner.Tilmelding: Sørens Rejser, 86 88 18 17 fra 18. juni kl. 8. Efter først til mølle princippet.Ved tilmelding oplys venligst, at du rejser med Ældre Sagen Odder.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 18.06.2026 kl. 08.00
Lokalafdeling
Odder
Hvem
Kun for medlemmer
Andre valg
595 kr., Tillæg for enkeltværelse.
Hvornår
Startdato: 16.09.2026 kl. 07.30Slutdato: 18.09.2026 kl. 18.00
Mødested
Odder Kirkecenter.
Beskrivelse
3-dags tur til Isefjorden og fjorden rundt
Onsdag 16. – 18. september 2026
Afgang: Odder Kirkecentret kl. 07.30
Næppe noget sted i Danmark findes en smukkere og mere afvekslende natur, end i Fjordlandet med kilometerlange sandstrande, skove og landskaber med herregårde, kirker, landsbyer og købstæder med gallerier, seværdigheder og andre attraktioner. Isefjorden, der adskiller Odsherred fra Hornsherred, er ca. 35 km lang. I nord munder den ud i Kattegat og ved Kulhuse løber den sammen med Roskilde Fjord. Der er i alt 5 kommuner omkring Isefjorden: Halsnæs, Frederikssund, Lejre,
Holbæk og Odsherred.
1. dag – Nyvang
Turen går over Storebæltsbroen. Undervejs finder vi et passende sted til vores morgenkaffe med et smurt rundstykke. Vi ankommer til Andelsbyen Nyvang ved Holbæk, hvor vi skal på en guidet tur og høre om livet og hverdagen i en landsby og en lille stationsby i midten af 1900-tallet. Vi spiser frokost inkl. en genstand og efterfølgende kan man tage en tur med Rutebilen, gøre en god handel i Brugsen eller få lidt til den søde tand hos Bageren. Det er også muligt at tale med sygeplejerskerne, postbuddet eller landbetjenten eller besøge Husmandsstedet, Zoneredningsstationen eller et af de mange andre huse og butikker. Nyvang er i 2026 ved at forberede deres helt store nyhed, nemlig Badehotellet som flytter ind på Nyvang – en fysisk gengivelse af Badehotellet med de rigtige dekorationer, kulisser og rekvisitter, som vi så det i tv. Efter et spændende besøg køres nordpå til Hotel Højbysø i Odsherred i et landskab, der rummer hele Danmarks natur. Hotellet ligger midt i Geopark Odsherred, som støttes af UNESCO og er Danmarks første af slagsen. Vi tjekker ind på hotellet, hvorfra der kun er et par hundrede meter til Højby Sø og mødes til aftensmad i hotellets hyggelige restaurant.
2. dag - Hundested, Isefjord og Lammefjorden
Efter morgenmad på hotellet begynder dagens program med sejltur nr. 1 på den nordligste rute
Rørvig-Hundested. Vi får lidt tid til at se os omkring i Hundested, som danske lystsejlere i 2013 kårede som Årets Havn. Frokosten spiser vi på Halsnæs Bryghus, hvor man kan smage og købe bryghusets eget øl, som alt sammen er ufiltreret. Vi kører via Frederiksværk og krydser Roskilde Fjord over den nye Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund. Turen går videre langs de tre fjorde:
Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden og tilbage til Hotel Højbysø, hvor aftensmaden venter.
3. dag – Orø og Zen-Garden
Efter morgenmaden kører vi mod Hammer Bakker i De Sjællandske Alper. Vi skal på sejltur nr. 2 med trækfærgen til Orø. Overfarten tager ca. 6 minutter. Vi besøger øens fire byer: Bybjerg, Brønde,
Gamløse og Næsby og oplever den særlige ø-stemning og smukke natur. Sidst på eftermiddagen sejler vi med turens 3. færge til Holbæk. Herefter fortsætter vi til Zen-Garden, der er som et paradis med vandfald, grotter, koi-damme, store volierer med ara-papegøjer og inka-kakaduer, smukke stensætninger og et væld af planter, træer og blomster. Zen-Garden er en privat have, der er bygget op af Jørgen gennem 35 år. Haverne passes af Jørgen og hans datter Mette, som også tager imod havens gæster. Haven består af to afdelinger – den gamle og den nye have – og er tilsammen ca. 24.000 kvadratmeter. Jørgen har rejst meget i Østen, bl.a. i Himalaya, hvorfra en del af inspirationen til havens bjergformationer stammer. Vi spiser vores medbragte frokostpakker i de smukke omgivelser, inden vi efter en oplevelsesrig rejse kører hjem til Odder.
Pris: Pris: 3995 kr. pr. person i delt db.vær. Tillæg for enk.vær. 595 kr.
Inkl. i prisen: Buskørsel, kaffe og rundstykke 1. dag, frokostpakke 3. dag, 2 x hotelovernatninger, 2 x morgenmad, 2 x aftensmad, 1 x frokost på Halsnæs Bryghus, 1 x frokost på Nyvang, 2 stk. smørrebrød inkl.1 drik, 3 x færger, entré til Zen-Garden, entré til Nyvang, udflugter ifølge programmet. .
Tilmelding: Sørens Rejser, 86 88 18 17 fra 18. juni kl. 8. Efter først til mølle princippet.
Ved tilmelding oplys venligst, at du rejser med Ældre Sagen Odder.
Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.