Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

1-dags sejltur på Slei

Vi kører mod Kappeln med kaffe/rundstykke pause undervejs. Fra Kappeln skal vi på en dejlig sejltur på Slei.Efter 3 timers sejlads lægger skibet til kaj i Slesvig. Her holder bussen klar til at bringe os til Grænsen, hvor der bliver en lille handlepause. Herfra køres mod Odder. Tilmelding: Sørens Rejser, tlf. 86 88 18 17 fra 18. juni 2026 kl. 8.00, efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 18.06.2026 kl. 08.00

Lokalafdeling

Odder

Hvem

Kun for medlemmer

Hvornår

21.08.2026 kl.06.15-18.00

Mødested

Odder Kirkecenter

Beskrivelse

Vi kører mod Kappeln med kaffe/rundstykke pause undervejs.
Fra Kappeln skal vi på en dejlig sejltur på Slei, igennem det smukke landskab med små hyggelige byer og skønne landskaber. Under sejlturen nydes en god buffet med kolde og lune retter. Slei er ikke en flod, men en fjord i Østersøen, der blev dannet under istiden. Den måler cirka 42 km fra mundingen i Kappeln til Slesvig. Kl. 10.45 sejler vi fra i Kappeln for at drage på krydstogt til Slesvig. Skibet M/S Kappeln sejler den samme rute, som vikingerne brugte for mere end 1.200 år siden. Dog sejler vi noget meget mere behageligt. Vi sejler forbi den mindste by i Tyskland, Arnis. Når vi kommer til Lindaunis, skal vi vente på at Jernbanebroen åbner, så vi kan sejle igennem byen. Efter at have passeret denne flaskehals, når vi frem til byen Missunde, som er Sleis smalleste punkt.
Efter 3 timers sejlads lægger skibet til kaj i Slesvig. Her holder bussen klar til at bringe os til Grænsen, hvor der bliver en lille handlepause. Herfra køres mod Odder.

Husk Pas

Betaling af drikkevarer på båden kan gøres med kreditkort eller euro.

Pris: 895 kr. inkl. bustransport i 4-stjernet turistbus, kaffe og rundstykke, 3 timeres sejltur på Slei, Buffet med kolde & lune retter under sejlturen.

Tilmelding: Sørens Rejser, tlf. 86 88 18 17 fra 18. juni 2026 kl. 8.00, efter først-til-mølle princippet.

Ved tilmelding oplys venligst at du rejser med Ældre Sagen Odder.

Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.