Søg på lokalafdelingens hjemmeside

Det er aldrig for sent… at mærke gevinsten i kroppen

   

Det er aldrig for sent… at mærke gevinsten i kroppen.

Har du – eller nogen du kender – lyst til at få bevægelse ind i hverdagen med stor gevinst for både helbred og humør?

Bare lidt mere bevægelse i hverdagen gør noget godt for kroppen, humøret og det almene velbefindende. De fleste aktiviteter har som bonus, at man også møder andre til hyggeligt socialt samvær.

Ældre Sagen i Nykøbing Falster-Sydfalster har forskellige motionsaktiviteter, som du kan være med til. Aktiviteterne står i bladet Det Sker eller på vores hjemmeside, og du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om aktiviteterne.

Du kan også ringe til motionstelefonen og få vejledning om, hvilke bevægelsestilbud i dit område, der passer til netop dig. Motionstelefonen hjælper med konkret forslag til lokale aktiviteter, som tager højde for interesse, lyst og fysisk formåen. Snakken er ment som en hjælp, så du - eller nogen du kender - kan tage det første skridt mod at prøve noget nyt og mærke gevinsten ved bevægelse.

Vi håber, at med din hjælp kan få flere ældre med til motion og bevægelse i Guldborgsund. Giv endelig besked om motionstelefonen videre til nogen du kender.

Fakta om Motionstelefonen.

Motionstelefonen har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 10-13.

Telefon nummer 21 62 89 12.

Det er gratis at ringe til motionstelefonen.

Motionstelefonen er en fælles telefonlinje oprettet i samarbejde med Bevæg dig for livet og Guldborgsund Kommune for at gøre det nemmere for ældre i kommunen at finde et motionstilbud.

 

Sidst opdateret 14.05.2022

  • Kirsten Reincke Hansen

    • 1. næstformand, leder af Motion og sundhed og Arrangementer og aktiviteter

    Mobil
    23863953
    E-Mail
    reincke@mail.dk