Rejser og ture

2021/22-16 Vi besøger DieselHouse med de store B & W motorer

Kør-selv oplevelse for medlemmer, der kan lide store maskiner, store skibe og elværker, og at få det hele sat i historisk perspektiv. Museets største diselmaskine vil blive startet, når vi ankommer. Derefter guidet rundtur afsluttende med et spændende foredrag, en sandwich, vin, øl eller sodavand.

TILMELDING STARTER D. 02.02.2022 KL. 09.30

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

100 kr.

Hvornår

20.03.2022 kl.10.30

Mødested

Dieselhouse P-plads, Energiporten 8, 2450 København SV

Beskrivelse

TUR UDSAT!
DieselHouse følger regerigens corona anvisninger og er/har været nedlukket i en længere periode hen over vinteren 2020/21. Vores kør-selv-tur planlagt til 21. marts 2021 udsættes indtil vi får mulighed for at gennemføre den en 3. søndag i en måned.

Ny dato - der er foreløbig - er fastsat til 2o. marts 2022 med fremmøde kl. 10.30 hos DieselHouse og med tilmelding fra 2. februar 2022 kl. 9.30.

Bliver det nødvendigt at udskyde turen til senere gennemførelse, meldes det ud her på hjemmesiden.

DieselHouse er et oplevelses- og videncenter
beliggende på H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen i København med indkørsel fra Vasbygade. Det er etableret som et samarbejde mellem Københavns Museum og MAN B&W Diesel A/S. Det åbnede i 2006.


Centeret er opbygget omkring en kæmpe B&W dieselmotor fra 1932, som gennem 30 år var verdens største dieselmotor med 22.500 hk. Dens formål var to gange dagligt at levere elektricitet til København under spidsbelastninger af el-nettet.


Motoren er bygget som en dobbelt virkende 8 cylindret totaktsmotor med en boring på 840 mm og en slaglængde på 1500 mm. Generatoren blev bygget af svenske ASEA (i dag ABB).


Under 2. verdenskrig spillede motoren en vigtig rolle i frihedskampen, idet værkets egen modstandsgruppe brugte den som gemmested for våben.


Dieselmotoren er stadig funktionsdygtig, men er ikke længere tilsluttet el-nettet. Som demonstration for publikum aktiveres den fast to gange om måneden, samt ved specielle lejligheder (f.eks. Kulturnat) – og altså på dagen, hvor vi besøger DieselHouse.


Vi skal denne søndag høre historien om B&W og de store dieselmotorer helt tilbage til fra 1843, hvor det hele startede med et enmands smedeværksted. Senere hen udviklede B&W sig til at være en af Danmarks største arbejdspladser og beholdt denne titel i hundrede år frem. Og vi skal opleve den 22.500 hk store dieselmaskine fra 1932 blive startet. Se opstart via YouTube: 22.500 hk startes op

B&W har siden begyndelsen af det 20. århundrede været blandt verdens største udviklere og producenter af store to-takt- og fire-takt-dieselmotorer til skibsfremdrift og elektricitetsværker, samt udvikling og produktion af avancerede skibe. Produktionen af skibe og motorer flyttede til lavtløns områder i Østen, men MAN Energy Solutions, som er navnet på virksomheden i dag, har formået at bevare udvikling og konstruktion af de store to-takt dieselmotorer i Danmark. Rettighederne til at producere motorerne sælges til fabrikker over hele verden.


Dette er en kør-selv oplevelse for medlemmer, der kan lide store maskiner, store skibe og elværker, og at få det hele sat i historisk perspektiv.'


Vi mødes på DieselHouse P-plads, Energiporten 8, 2450 København SV – kl. 10.30. Indkørsel sker fra Vasbygade, hvor vi kører ad Kortløb, derefter straks ad Tømmergravsgade, hvor der drejes th. ad Energiporten og køres frem til P-pladsen. Der er skiltning fra Vasbygade til P-pladsen.


Gratis 4 timers parkering, når nummerpladen efter parkeringen bliver registreret hos Q-park. Selve registreringen sker på stander opstillet inden for hoveddøren til DieselHouse. Her skal bilnummer og telefonnummer indtastes ved ankomst. Indtastningen afsluttes med en kvittering på 4 timers gratis parkering.


Program for besøget:


10.30 Vi mødes på P-pladsen og går samlet op til 3. sal – eller man tager elevatoren.


11.00 Museets største dieselmaskine B&W 2000 startes


11.15 Rundvisning på museet med guide i ca. 1,5 time


12.45 Let frokost i form af sandwich, vin, øl eller sodavand


- i forlængelse af frokosten vil medlem af lokalbestyrelsen, Anthony Thompson, fortæller om sit 50 års arbejdsliv hos B&W i Danmark, Singapore og sluttende i USA som teknisk direktør.


Arrangementet gennemføres ved min. 15 og max 25 deltagere.


Arrangementet er tilrettelagt af Anthony Thompson


Pris kr. 100 Billetter kan købes på Kontoret, Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge, onsdage fra kl. 9.30 den 2. februar 2022 samt on-line her på hjemmesiden.


Når der bliver åbnet for tilmeldinger "on-line", bliver der vist en rød knap ”Tilmeldinger” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*.


Knappen vil være synlig og tilmelding kan foretages, indtil alle pladser er reserveret og venteliste er fuldtegnet, eller udbuddet tages af, jf. evt. anført frist. Når det sker, forsvinder Tilmeldings-knappen ved arrangementet.


*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, skal du anføre oplysningerne eller rette disse.

Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af kreditkort eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.



Her kan du smugkigge:


Link til DieselHouse Museet: DieselHouse Musset


Link til YouTube med opstart af den store maskine:

"Kom med og kig"


"Lyden af en stor motor"


Filmcentralen: Opstilling af dieselmotor på Ørstedværket