Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Lene Lundsgaard modtager Frivilligprisen

Lenes engagement sprænger skalaen

Mariagerfjord Kommune hylder Lene Lundsgaard med frivilligprisen 2020

Lene Lundsgaard brænder i sjælden grad for de ældre i fjordkommunen, og på den baggrund er det heller ikke nogen tilfældighed, at det netop var hende, der fik overrakt kommunens frivillighedspris 2020. Privatfoto.

 

Det blev en ægte ildsjæl, der løb med laurbærrene, da Mariagerfjord Kommune - som det nu kan lade sig gøre i disse corona-tider - uddelte frivillighedsprisen på ældreområdet for 2020.

Prismodtageren Lene Lundsgaard er nemlig et ganske særligt menneske, som altid har et særligt øje for andre, og hendes engagement for de ældre ”sprænger fuldstændig skalaen”, som det udtrykkes i en pressemeddelelse om prisoverrrækkelsen.

Lene Lundsgaard er formand for Ældre Sagen i Mariager og næstformand i kommunens seniorråd. Desuden er hun medlem af menighedsrådet i Mariager Sogn, hvor hun står bag formiddagshøjskolen og den årlige sommerfest for de ældre.

Det er med andre ord ikke tilfældigt, at Mariagerfjord Kommune slet ikke kunne komme uden om Lene Lundsgaard, da prismodtageren skulle findes.

- Lene involverer sig i en masse frivillige aktiviteter, der gavner de ældre.

 

(Sakset fra Nordjyske)

Sidst opdateret 18.01.2024