Har du lyst til at arbejde lidt
Har du lyst til at arbejde lidt – på dine egne præmisser?
Mange oplever, at lysten til at bidrage og være en del af et fællesskab ikke forsvinder, bare fordi man er nået en ny fase i livet. Måske savner du kollegerne, den daglige kontakt og følelsen af at gøre nytte – men i et omfang, der passer til dig og din hverdag.
Generation+ er et forløb, Ældre Sagen og Coop har udviklet sammen.
Generation+ er et fleksibelt jobkoncept for dig, der har lyst til at arbejde nogle få timer om ugen – måske en vagt eller to – alt efter hvad der passer dig. Coop har særligt brug for dem, der har erfaring fra arbejdsmarkedet og livets mange situationer, og som derfor kan bidrage med noget ekstra til fællesskabet i butikken.
Som deltager bliver du en del af butikkens daglige arbejde på lige fod med øvrige medarbejdere. Opgaverne foregår primært ude i butikken og kan være:
✔️ Kassebetjening
✔️ Opfyldning af varer
✔️ Andre almindelige butiksopgaver
Forløbet starter med et fælles opstartsmøde for medlemmer og herefter tre prøvevagter med undervisning og praktisk arbejde i den butik, du bliver tilknyttet. Når prøvevagterne er gennemført, vurderer du og butikken sammen, om I ønsker at indgå et mere forpligtende samarbejde.
📅 Fælles opstartsmøde for medlemmer: 25. marts kl. 14.00-15.30. Mødested oplyses til de interesserede der har henvendt sig.
Der er plads til 5-6 deltagere i opstartsforløbet (øvrige kommer på venteliste).
Lyder det som noget for dig – eller en, du kender?
Så kontakt Ældre Sagen Køge Lokalafdeling
Kontaktoplysninger: Jens Nyborg, mail: fm.koege.259@aeldresagen.dk, eventuelt telefon 3031 6875, men helst på mail!
Sidst opdateret 03.03.2026