Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Formanden har ordet

Formanden har ordet, 2. halvår 2023
Efter en rigtigt god vinter og et godt forår, set med bestyrelsen og de frivilliges øjne, sikkert også set fra medlemmers side, er vi klar til efteråret, med et super godt program fyldt med aktiviteter. 

Vi har aldrig tidligere haft så stor søgning til vores aktiviteter, en fremgang som har betydet ventelister på nogle af vores aktiviteter.

Den 11. marts havde vi Årsmøde med et fremmøde på over hundrede personer, som er det største antal mellemmer i foreningens historie.

Det var en stor succes med vores frivillighedsfest, som var en tak til alle vore frivillige, som udfører et kæmpe arbejde. En fest i farver, underholdning og god mad. Det er noget vi vil forsøge gentaget i 2024. Vi havde inviteret alle vore 102 frivillige til fest den 17. februar, 74 frivillige deltog.
 
Vi har også haft et åbent hus-arrangement for alle, der havde lyst til at komme forbi for at høre og se, hvad de frivillige og bestyrelsen går laver og tilbyder vores medlemmer i hverdagen; ca. 30 personer var mødt op. Det var det største antal der har været til åbent hus, men måske alligevel lidt skuffende fremmøde.

Du sidder med bladet for efteråret og vinteren foran dig, igen er det et rigtigt godt program, og det glædelige er, at vi har besluttet at fastfryse alle vores priser fra 2021 frem til 2024. Alle ved at priserne er steget, og det har vi også mærket, men vi tærer på vores lille formue, som vi har sparet op i Corona tiden.
Vi har yderligt fjernet undervisning gebyret på kr. 150 pr halvår, som en prøve, frem til 2024. Hvorfor en prøve?  Hvis det viser sig at undervisningsholdene udvikler sig til hygge og varmestuer til skade for dem, der gerne vil undervises, så stopper forsøget. En opfordring - meld jer kun til undervisning, hvis du er interesseret i at dygtiggøre dig. 

Vores aktivitetsudvalg har som tidligere lagt sig i selen for at lave, et super godt og alsidigt program, og det er lykkedes. Sidder der nogle som læser vores blad, og som ikke normalt deltager i vores aktiviteter, det gælder diverse undervisning, vores klubber, medlemsmøder og udflugter, og diverse motion og mad hold, så kig forbi på et af vores medlemsmøder, her er bestyrelsen altid til stede, for at svare på eventuelle spørgsmål.

Vi skrev i sidste blad, at Hygge/Senior bowling måske var et nyt tiltag, det er ikke måske mere, 13 medlemmer er i fuld gang den første mandag hver måned kl. 11. Der er ingen forudbetaling man betaler fra gang til gang, 1 time koster kr.45 så er der også leje af sko og kaffe med i prisen. Der spilles i Big Bowl i Valby, gode parkeringsforhold og nemt at komme dertil med det offentlige. Der er plads til FLERE. Læs mere i bladet omkring henvendelse.

Vi har en mulighed for, endnu et nyt tiltag, et spil der hedder Rummikup. Et medlem kontaktede mig, for at høre, om jeg mente at der var nogle af vores medlemmer, der havde lyst at være med til at spille Rummikup. Det skal da prøves se mere i bladet om tilmelding.

SIDSTE nyt! Den 12. juni havde vi den store glæde at åbne /genåbne Cafe Åkanden, Vejlebrovej 105. Der serveres varm mad hver anden uge (lige uger) om mandagen fra kl. 13-15. Se mere i bladet samt på hjemmesiden. Pris for at deltage i spisning er kr.50. 

Der kommer bus forbindelse til bro huset fra omkring 1. juli, noget som vi har savnet og presset på for få etableret. 

Desværre har vi for tiden ikke noget gå hold mere. Holdet er lukket, grundet flere uheldige omstændigheder. Vi håber på en henvendelse fra et eller flere medlemmer om at få et gå hold igen, så vil bestyrelsen se på muligheden.

Vi mangler fra tid til anden frivillige, lige nu er problemet med frivillige størst hos brevduerne. Det er dem som deler vore vores blad rundt to gange om året. Ring til vores tovholder Marie Louise for at høre nærmere. 
 
Sluttelig en kæmpe tak til alle vores medlemmer for opbakningen, en særlig tak til bestyrelsen/suppleanter og vores 100 frivillige, som får hverdagen til at fungere.
 
Efterårssæsonen starter for de fleste aktiviteter til august. 

Rigtig god fornøjelse!               

Sidst opdateret 10.07.2023

  • Per Nørskov

    • Formand i lokalafdelingen
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Ældre- og sundhedspolitik

    Mobil
    20215964