Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Formanden har ordet.

Formanden har ordet, 1. halvår 2023.
Årets gode nyhed, Covid-19 er kommet på afstand, ja så meget at staten gerne ville være med til at sponsere penge, for at få seniorerne ud igen efter Covid-19. Hvordan gik det så? Vi fik brugt alle pengene og glædet mange af vores medlemmer med 3 heldagsture, men det var nu ikke sådan at alle turene blev flået ned af hylderne. 

Vi har haft en vigende interesse for vores korte bus ture, samt længere ture igennem flere år, selv vores sponsereret ture havde vigende interesse til Samler Museet og Andelsbyen, hvor prisen var kr. 50 for en heldagstur med guide spisning og drikkevare til maden. Det var meget overraskende for bestyrelsen, med den vigende interesse for de 2 ture, da kostprisen normal vil være kr.750 – 850, vi fik dog solgt turene, med lidt info, Facebook, og mund til mund metoden. Bornholmerturen blev dog udsolgt, og alle som ønskede at deltage kom desværre ikke med.

Derfor har vi besluttet at stoppe heldagsture med bus indtil videre, hvor vi skal have 50 personer med, for at turene bliver rentable. Det er måske også naivt at tro, at man i 2023 kan finde rejsemål som kan samle 50 medlemmer til et forudbestemt sted.
Til gengæld arbejde vi sammen med rejseklubben i Ældre Sagen Ishøj, så vi den vej igennem kan tilmelde os de ture som de laver, så vi stadig har mulighed for at komme på tur sammen med øvrige af vores medlemmer. Den første tur er afviklet med stor succes (Sort sol) næste tur er 23. jan. til Ærø. Vi forventer at der komme flere rejsetilbud, når vi rigtig kommer i gang i det nye år. Følg os på hjemmesiden.
Det er ikke nogen hemmelighed, underholdnings industrien er faldet med 40- 50 procent efter Covid-19 tiden, det er på ingen måde sket hos os, vore medlemmer tager forsat godt imod de øvrige aktiviteter vi udbyder, men en ny fare lurer, krig i Europa, inflation, forhøjet gas og energi priser. Bestyrelsen er dog blevet enig om, IKKE at sætte priserne op i første halvår af 2023. Men selvfølgelig følger vi pris udviklingen løbende.
         
Lodtrækningen til turene er en succes, vore medlemmer synes at vi skal forsætte med lodtrækning fremover. Og det har vi gjort her 2. halvår 2022 som en prøve, og det går rigtigt godt ingen sure miner, nu skal man ikke stå i kø, så vi forsætter med lodtrækning.  Man kan komme kl. 12.50 og et kvarter efter er man på vej hjem eller på vej til medlemsmøde. Husk at man altid kan ringe til vores tur arrangør dagen efter for at høre om der flere billetter, det er der flere der gør med held.

Vi er startet op med to nye hold fra 2. halvår af 2022 nemlig Kreativ strikke Workshop og et Mad hold som har hovedsæde i Brohusets kæmpe køkken. Der er blevet taget godt imod de nye hold, som allerede har eller er tæt på at skal bruge venteliste, Det samme gælder vore nye 3 store hold Dameværelset, Herreværelset, og Rejseklubben. Alle vore øvrige aktiviteter har forsat rigtig god søgning, ved vore medlemsmøder deltager 70-90 hver gang, det er super flot, og der plads til flere.

Vi ved allerede, at vi desværre kommer til at mangle flere bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til vores årsmøde den 11. marts 2023, tænk over om det kunne være noget dig, og lad os få en snak om, hvad det betyder i hverdagen at være suppleant i vores bestyrelse, ring til mig efter den 18. december.
 
Vort blad udkommer 2 gange årligt, med et øjebliks billede. Men der sker mange store som små og større tiltag løbene, og til at orienterer om dette, har vi hjemmesiden www.aeldresagen.dk/ishoej  eller Facebook-gruppen: Ældre Sagen Ishøj     

Sluttelig en kæmpe tak til vore medlemmer for opbakningen, og en særlig tak til bestyrelsen/suppleanter og vore 100 frivillige som får hverdagen til at fungere.           
                                           
 

Sidst opdateret 20.12.2022

  • Per Nørskov

    • Formand i lokalafdelingen
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Ældre- og sundhedspolitik

    Mobil
    20215964