Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

TUR TIL: DAVIDS SAMLING

Davids Samling viser både ældre europæisk kunst og kunst fra den islamiske verden. Udgangspunktet for vores omvisningen er kunstværkerne i Ældre europæisk kunst og der vil også blive fortalt lidt om museets stifter C.L. David.

Tilmelding

Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.

Lokalafdeling

Ishøj

Hvem

Kun for medlemmer

Hvornår

17.11.2026 kl.09.50-14.00

Mødested

Ved Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K kl. 10.50 (rundvisningen starter kl. 11.00) - eller ved Ishøj Station kl. 9.50 (i banegårdshallen).

Beskrivelse

Foto: Kilde, Tilhører Davids Samling

Museet indeholder et rigt udvalg af kunst fra det 17. til det 19. århundrede: Guldaldersalens danske interiør fra det 19. århundrede, en europæiske samling møbler og kunsthåndværk fra det 18. århundrede, nordisk fajance, dansk sølv samt tidlige eksempler på produktion fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Herudover ses porcelæn fra fabrikkerne i Meissen, Vincennes og Sèvres samt engelske og tyske møbler. På væggene hænger nederlandske og franske malerier fra det 17. og 18. århundrede samt værker af en række af den danske guldalders førende kunstnere.

Museet er mindre egnet for gangbesværede. Vi bliver dog i de nederste etager, hvor der er mulighed for at benytte en elevator.

Pris: 100 kr. for rundvisning og 200 kr. for rundvisning med spisning – drikkevarer for egen regning.

Arrangør: Inge-Lise Salomon 20 95 71 47.

Tilmelding og betaling: Torsdag den 1. oktober på medlemsmødet. Numre uddeles kl. 12.45. Lodtrækning kl. 13.00.

Tilmelding er bindende.