MitID er blevet opdateret 6 juni 2023 og er nu mere sikker.
Nu gælder opdateringerne MitID-appen, der er gjort mere sikker, men i øvrigt nemmere at bruge på mobilen.
Når du i fremtiden skal bruge MitID-appen skal du gennem en ekstra sikkerhedsprocedure, der gør at svindlere ikke kan komme ind og aflure dine koder og personlige oplysninger i indlæsningsfasen. Opdateringerne gør ikke brugen af MitID-appen lettere, men den nye app sikrer, at du ikke bliver hacket eller får dine oplysninger misbrugt eller stjålet.
Godkendelsesproceduren ved brug af MitID-App:
Du skal starte med at sikre dig, at din MitID-app er opdateret. Det sker enten automatisk fordi din SmartPhone/Tablet er indstillet til det, eller ved at du henter en opdatering af din MitID-app i App Store (for Apples IPhones/IPads) eller Google Play (for øvrige SmartPhones/Tablets). Med denne opdatering knyttes indtastning af Bruger-ID og godkendelse i MitID appen sammen så ingen uvedkommende kan bryde ind i MitID´s opstartsprocedure.
Brug af Computer/PC:
Når du har indtastet din Bruger-ID i MitID-boksen, beder MitID-boksen dig om at åbne din MitID-App på din telefon. Når du har åbnet MitID-Appen, med din kode, kommer der en QR-kode i MitID-boksen på din PC, samtidigt med at der fremkommer en QR-kodelæser på din SmartPhone/Tablet. Denne QR-kodelæser (scanner) holdes over QR-koden i MitID-boksen, og når Appens QR-læser har scannet MitID-boksens QR-kode, fortsætter opstartsproceduren som sædvanligt, med at du bliver bedt om at Swipe til højre, forneden på MitID-Appen. Du er nu færdig med MitID-Appen, og kan afslutte den.
Fungerer din scanner ikke på din SmartPhone/Tablet kan QR-koden erstattes med en engangskode på 4 cifre. Denne kode fremkommer i stedet for QR-koden, hvis din SmartPhone/Tablet indstilles til det. Kontakt eventuelt IT-Caféen for hjælp til at udføre disse indstillinger.
Brug af Mobiltelefon:
Det er blevet nemmere at godkende med MitID-app, da du føres direkte over i MitID ved tryk på en enkelt knap: ”Åbn MitID app”.
Godkendelsesproceduren ved brug af MitID kodeviser/kodeoplæser:
I forbindelse med brugen af kodeviser/kodeoplæser skal du indtaste engangskoden fra din kodeviser/kodeoplæser og dit Bruger-ID. Under proceduren bliver serienummeret på din kodeviser/kodeoplæser vist på din PC/Tablet/ SmartPhone. Serienummeret er anført bag på din kodeviser/kodeoplæser. Det skal du tjekke inden du godkender. Visning af serienummer er en ekstra sikkerhed, da det kun er MitID, der kender det korrekte serienummer på netop din kodeviser/kodeoplæser.
MitID med kodeviser/kodeoplæser:
Er du én af dem, der tidligere har fået oprettet MitID på Borgerservice og derfor ikke har en MitID-app, men en kodeviser/kodeoplæser, kan IT Caféen i Hvalsø måske hjælpe dig med at installere MitID-appen. Det kræver, du har en nyere SmartPhone/IPhone eller Tablet/IPad. Ring til os og lad os få en snak om dine muligheder.
NemID udfases:
Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at NemID ikke længere kan anvendes på nettet fra og med 31. oktober 2023.
--O--
Skal du have hjælp til MitID eller har du i øvrigt andre IT-problemer, så ring til vores IT-hotline:
IT-CAFÉEN i Hvalsø - Tlf. 4940 5755
her bliver du viderestillet til en IT-frivillig – også i sommermånederne.
Sidst opdateret 19.05.2025