Besøgsven

FÅ EN BESØGSVEN. DET ER EN FRIVILLIG, DER HAR TID OG LYST TIL AT KOMME PÅ BESØG OG LYTTE TIL DIG.

Mange mennesker oplever med alderen, at venner og familie falder fra og at helbred og mobilitet ikke er, hvad det har været. Derfor kan der opstå behov for at få nye venner.
Ældre Sagens frivillige har fokus på den kendsgerning, at alle mennesker har behov for en god og menneskelig kontakt.
Besøgsvennen er frivillig, fordi han eller hun også får noget ud af samværet - kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende, for både dig og din besøgsven at være sammen.
Besøgsvennen kommer som regel på besøg én gang om ugen. I får en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I ellers har lyst til.I aftaler selv, hvilken dag og tidspunkt, ca. en til to timer om ugen, eller hver 14. dag.

Sådan får du en besøgsven:

Du skal ringe til Lena Olsen på tlf. 21 22 48 68, som er kontaktperson for Ældre Sagen i Høng, hvis du vil have en besøgsven.
Lena Olsen vil tale med dig om dine interesser og behov, så du får en besøgsven, der passer bedst muligt til dig.

Vil du være besøgsven:

Vi har brug for flere nye besøgsvenner, så vi håber, du har lyst til at give et par timer om ugen til at besøge et ensomt menneske. Vi hører også gerne fra dig, hvis du kender ældre mennesker, der kunne have glæde af, at få en besøgsven.

Kontakt Lena Olsen på telefon 21 22 48 68 eller på mail:  

else-lena-olsen@hotmail.com