Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Her kan du læse formandens beretning for 2023

Hugo Strunge Frank holdt sin sidste beretning, fordi han stopper som formand.
Godt 260 medlemmer deltog i Årsmødet

nullÅrsberetning for 2023 for Hinnerup lokalbestyrelse.

Velkommen til Ældre Sagens årsmøde 2024. Dejligt at se så mange medlemmer igen i år.Præsentation af lokalbestyrelsens medlemmer med navn og vigtigste arbejdsområde:

Lise Bregnballe:                                    

Næstformand samt kontaktperson for ”Let motion i naturen” og står for foredrag sammen med Kirsten.

Gitte Eibye:                                            

Er socialhumanitær kontaktperson og koordinerer besøgsvenner,

vågetjeneste og bisidderfunktionen, og er ligeledes lokalbestyrelsens demensansvarlige.

Gitte er ansvarlig for læsegrupperne og pårørende cafeen.

Henrik Wiehe:                                       

Planlægger rejser, ture og udflugter. Herudover er Henrik koordinator for Krolf og bowls, og så arrangerer han aftener med spisning. Henrik er desuden administrator af vores Facebook gruppe.

Anne Grethe Ovesen:                           

Kasserer for lokalbestyrelsen.

Anne Marie Salling Pedersen:

Anne Marie deler de socialhumanitære opgaver med Gitte, herunder også pårørende cafeen. Står for erindringsdans på Hinneruplund.

Kirsten Dyhrberg Grønne

Kirsten tager sig af foredrag sammen med Lise og er ansvarlig for børnehavevenner samt koordinering af IT-hjælpere. Kirsten står også for det lokale nyhedsbrev m.m.

Ken Richter

Suppleant. Ansvarlig for hjemmesiden og ”Det Sker”, samt årsprogrammet og PR arbejdet samt sekretær.

Helene Skau Madsen:

Suppleant. Også med til socialhumanitære opgaver

Gitte, Helene og Anne Marie samarbejder med Aktivitetsafdelingen på Hinneruplund om Spis Sammen arrangementer, forårskoncerter og efterårskoncerter

Kurt Hansen:

Suppleant. Står for det ældrepolitiske og er medlem af koordinationsudvalget sammen med mig. Ansvarlig for årsmødet, hvor han får hjælp af Anne Grethe og Ken. Og så er Kurt tovholder på vores nye aktivitet: Herreværelset

Hugo Strunge Frank:                           

Formand for lokalbestyrelsen i Hinnerup og formand for koordinationsudvalget for Ældre Sagen i Favrskov og siden november 2022 medlem af Ældre Sagens landsbestyrelse

Suppleant John Pedersen trak sig fra bestyrelsen i foråret 2023, og i sommer afgik suppleant Sven-Erik Bolt Magnussen ved døden.

Der har i lang tid været lavet svindel ved, at især enlige, ældre kvinder bliver ringet op af nogle, der angiver at ringe fra ”banken” eller politiet og fortæller, at der er svindlet med deres dankort eller der er problemer med deres pc, og en medarbejder vil komme forbi og klare det. De skal bare have udleveret kort, koder, MitID osv., hvorefter kontoen bliver tømt.

Hverken bank eller politi vil nogensinde gøre sådan. De skal ikke bruge koder eller MitID overhovedet, og de må slet ikke få det udleveret. Derfor er det vigtigt, at I alle sammen undlader at efterkomme sådanne henvendelser, og at I fortæller det til sårbare mennesker i familiekredsen og jeres netværk i øvrigt. Svindlerne er dygtige og overbevisende, og ofrene er typisk i en aldersklasse, der er vokset op med stor autoritetstro. Staten har i øvrigt åbnet en cyberhotline, se mere på hjemmesiden/Facebook.

Nu kan man også med kunstig intelligens anvende personers udseende og stemme til at lave svindel med, f.eks. kan man få en sms eller mail fra ens datter, hvor hun beder en om at registrere, at man har fået ny telefon med nyt nummer (falsk). Når man har gjort det, kommer der hurtigt en anmodning om at hjælpe med nogle betalinger, fordi dette endnu ikke er på plads i den nye telefon. Hvis man ringer til denne nye telefon, får man en falsk stemme, der lyder præcis som datteren. Ring i stedet til den gamle, - og så får i datteren, der kan afkræfte. Det er uhyggelige perspektiver. Vær meget kritiske, så snart der sker noget uventet.

Bestyrelsen har siden sidste årsmøde afholdt 10 bestyrelsesmøder, men herudover har de enkelte medlemmer deltaget i møder, kurser og temadage i såvel Favrskov som i distriktet og på landsplan.

En stor tak til alle bestyrelsesmedlemmerne for et rigtig godt arbejde og samarbejde. En stor tak til alle, fordi I har været så positive og parate til at påtage jer alle de forskellige arbejdsopgaver en lokalbestyrelse nu engang har, og fordi I har aflastet mig for mange opgaver efter mit valg til landsbestyrelsen. Også en stor tak til jeres bedre halvdele, som i høj grad bidrager til stemningen ved vores arrangementer og de praktiske foranstaltninger i den forbindelse.

Medlemstallet i Ældre Sagen i Hinnerup Lokalafdeling har været støt stigende gennem de sidste år. Medlemstallet er nu 2311medlemmer. Det er en nettofremgang i medlemstallet på 120 medlemmer siden årsmødet i 2023. Tilgangen har været betydeligt større, men vi har jo også en naturlig afgang. Hjerteligt velkommen til alle nye medlemmer. Jeg håber, at I vil føle jer godt tilpas og benytte jer af nogle af Ældre Sagens mange tilbud. Husk alle sammen at snakke også med dem I ikke kender, så nye kan føle sig velkomne i fællesskabet. Det gør bestyrelsen også, og derfor sidder vi spredt rundt i salen.

I Lokalafdelingen er registreret 75 frivillige, 4 flere end sidste år.

Landsforeningen.

Der er pr. 31.12.2023 974.111 medlemmer af Ældre Sagen – en fremgang på ca. 40.000 i 2023. Derfor lytter politikerne rigtig meget til Ældre Sagen. Der er ca. 20.000 frivillige.

Ældre Sagen arbejder løbende på at påvirke politikere og andre beslutningstagere for at sikre at så mange som muligt kan leve et godt liv hele livet. Ældre Sagen har på ældreministeriets opfordring sammen med Røde Kors påtaget sig at udarbejde en national strategi mod ensomhed.

Der vil i 2024 vil være udsigt til store omvæltninger og forandringer på ældreområdet, herunder særligt den nye ældrelov og den forventede sundhedsreform, hvis udformning Ældre Sagen følger med i og påvirker. Dette gælder både i Folketinget og særligt i den kommunale implementering af ældreloven og sundhedsreformen. Der vil højst sandsynligt være mange frihedsgrader for kommunerne, hvilket vil nødvendiggøre en større indsats fra Ældre Sagens lokalafdelinger.

Ældresagen har rigt repræsenteret med regeringens stormøde om ældrereformen 30. januar i Fredericia. Regeringens ældreudspil angiver flere gode veje til en bedre ældrepleje i fremtiden. Men vi mangler detaljerne om, hvordan vi når derhen og hvor lang vejen skal være.

Ældre Sagen vil ligeledes gennemføre en større undersøgelse af den hjælp, som svækkede ældre får, således at indsatsen for at sikre en værdig og tilstrækkelig ældrepleje sikres. En undersøgelse fra 2019 viste, at der var 73.000 svækkede hjemmehjælpsløse ældre, der ikke fik hjælp.

Ældre Sagen har i 2023 nedsat en sundheds-task force med mottoet: "Mere sundhed i omsorg – mere omsorg i sundhed”.

I 2024 vil Ældre Sagen også sætte fokus på emnet ”En aktiv seniorstyrke” og således bygge videre på succesen i 2023, hvor Ældre Sagen var lykkedes med at få regeringen til at etablere et videnscenter om seniorer på arbejdsmarkedet som en del af finansloven. Ældre Sagen vil få en central plads i videnscenterets ledende organer.

Der skal endvidere foretages en undersøgelse af velfærdsteknologien, ligesom arbejdet med at sikre de ældres retssikkerhed og med digitaliseringen vil fortsætte i 2024. Vi har lavet udkast til ældres teknologiske rettigheder og digitale rettigheder. Folkepensionen skal styrkes, og pensionisterne skal have del i skattelettelserne.

I løbet af året vil vi også fokusere på at få bygget flere plejeboliger, da der ellers vil blive stor mangel herpå de kommende år grundet en stor stigning i de +80årige.

Ældre Sagen har 22. februar sendt et åbent brev til regeringen og partilederne med krav om at få reguleret folkepensionen nu med det sammen som lønmodtagerne har fået samt at skattelettelserne og Store Bededagskompensationen også skal gælde pensionister.

Medlemskontingentet forhøjes med 10 kr. pr. halvår fra 1. juli 2024 for enkelt- og 20 kr. for familiemedlemskaber.

Jeg vil opfordre jer til at ringe direkte til Ældre Sagens rådgivning, hvis I har brug for vejledning som f.eks. om testamente, arv, problemer med kommune, skat, folkepension, demens osv. I Ældre Sagen sidder dygtige og kompetente økonomer, jurister, socialrådgivere og demensrådgivere klar til at hjælpe jer. Og det er helt gratis for alle – ikke kun for medlemmer.

Koordinationsudvalget.

Det består af 2 medlemmer fra hver af lokalafdelingerne i Hinnerup, Hadsten og Hammel. Her fra Hinnerup er det Kurt og mig. Koordinationsudvalget har kontakten til Byrådet. Udvalget afholder normalt møder 4 gange årligt. Vi afholder også hvert år et fælles møde for vores 3 bestyrelser bl.a. for at give hinanden gode ideer, men også for at optimere samarbejdet. En gang årligt inviterer vi ligeledes alle frivillige i kommunen til et samlet arrangement for at opkvalificere de frivilliges viden, og for at få nye impulser fra dem. 5. oktober holdt vi så igen et sådant møde med indlæg fra ældrechefen om aktuelle emner, indlæg om flextrafik, der er kompliceret og endelig et indlæg om Hospice Djursland.

Favrskov Kommune arbejder fortsat på at udbrede faste teams i hele Favrskov, som kommunen oplyser at have gode erfaringer med i hjemmeplejen i Hinnerup. Jeg er sammen med Ældrerådets og Røde Kors’ lokale formænd inviteret til at deltage i 3 paneldebatter herom, hvoraf de 2 første er afholdt, og der var en god og saglig debat. Det sidste afholdes i denne måned.

Vi har en rigtig god dialog med såvel ældrechefen som politikerne, og vi havde et godt møde med ældrechef, social- og sundhedsdirektør og socialudvalgsformand 30. august 2023. Der er allerede aftalt nyt møde afholdes i juni 2024.

Kurt har arbejdet en del med handicappedes adgang til offentlige bygninger, eksempelvis her i SKIC, hvor det er meget svært for eksempelvis kørestolsbrugere at komme ind ad hovedindgangen ved egen hjælp. Kurt og jeg har i efteråret haft møde med teknisk forvaltning herom, hvor der var en positiv holdning til at løse problemerne. Vi arbejder videre og opretholder dialogen med kommunen.

Et andet resultat af Ældre Sagens arbejde er, at kommunen har opstillet flere bænke ved stier.

I budget 2024 er der heldigvis ikke i Favrskov sket store besparelser på ældreområdet, som vi har set andre steder. Ældreområdet har netto fået tilført ca. 800 tkr. Vi har dog i høringssvar til kommunens budget udtrykt bekymringer om reduktion af budget til forskellige formål, hvilket vi har skrevet i høringssvar til kommunen og fået bragt i Favrskovposten.

20.12.2023 har jeg sammen med formanden for Røde Kors og ældrechefen underskrevet en ny partnerskabsaftale om kampen mod ensomhed gældende i 3 år.

På forespørgsel har kommunen udtalt sig positivt om muligheden for ældreboliger i Søften, når det nuværende idrætsanlæg bliver ledigt.

Aktiviteter i det forløbne år.

Spis sammen blev afholdt i både uge 17 og uge 45.

Alle planlagte rejser og ture: Rügen, Sønderborgrevyen.

Teaterforestillingen kærestebreve og en eftermiddag med fællessang.

I december afleverede vi igen en flot julekurv med lækkerier til beboere og personale i hver af de 8 klynger på Hinneruplund.

I 2023 har vi bl.a. haft sushi aften, italiensk aften, vildtaften, hyggeaftener med smørrebrød, en-dages bustur til det ny H.C. Andersen museum i Odense og fisk-og skaldyrsaften.

 

Faste aktiviteter:

Mad for mænd 60+ med 2 hold, vores 2 bowlinghold, Skydning, biografture (som Hadsten nu står for),

Tingstedets Krolf og Bowls. I oktober Krolftræf 94 deltagere. Vores altid "Heldige Helga" blev nr. 1 blandt kvinderne.

. Læsegrupper, traveture, let motion, MC-ture, Værktøjskassen, IT-hjælp, Besøgsvenner, Bisidder, vågetjenesten.

Børnehavevenner, hvor p.t. 4 frivillige jævnligt besøger hver sin børnehave.

mænd mødes om litteratur er ny aktivitet i 2023

Månedlig fællesspisning i Søften er fortsat en stor succes.

Både til bowling og skydning er der rigeligt med ledige pladser, og senere vil Jørgen Ovesen fortælle lidt om bowling og Jens Larsen lidt om skydning.

Erindringsdans på Hinneruplund den 2. tirsdag i måneden kl.14.00-15.30. Aktivitetsafdelingen står for erindringsdansen og frivillige hjælper med at danse med beboerne. Vi kunne sagtens bruge flere hjælpere, så vil I høre mere, kontakter i Anne Marie fra bestyrelsen.

I efteråret startede vi en pårørende café i samarbejde med kommunen. Det er sidste tirsdag i hver måned kl. 14.00-16.00 i Demenshuset Favrskov, som ligger på hinneruplund Ældre- og Plejecenter. Kontakt Anne Marie eller Gitte for nærmere oplysninger.

Vores frivillige

Der er mange gode grunde til at engagere sig i sit lokalsamfund. Forskning peger f.eks. på, at mennesker, der er frivillige, er lykkeligere end gennemsnittet. Samtidig er det vigtigt, at man passer på sig selv og de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Det gør man ved at vælge et frivilligt arbejde, der passer til ens hverdag og person. Som frivillig gør du ikke kun en positiv forskel for andre og for samfundet – du kan også lære noget nyt, udvikle dine kompetencer og udvide dit netværk.

Jeg vil godt give alle vores frivillige en meget stor tak for det store arbejde, I udfører. Jeg vil også gøre opmærksom på vigtigheden af at være registreret som frivillig i Ældre Sagen. Så er man forsikret i tilfælde af, at man kommer til at lave skade eller ulykke på andre eller sig selv under udførelsen af sin frivillige indsats. Man får ingen løn, men man skal heller ikke have udgifter. Vi kan altid bruge flere frivillige. Vi vil også godt sætte flere aktiviteter i gang, men vi skal have tovholdere til nye aktiviteter. Har I en ide til en aktivitet eller har I lyst til at blive frivillige, så kontakt bestyrelsen.

Vores fælles kursusdag for alle vores frivillige sammen med Røde Kors er igen afholdt med godt fremmøde.

I september havde vi en hyggelig lørdag med en række af vores frivillige til formiddagskaffe, krolf og efterfølgende smørrebrød i pavillonen ved krolfbanerne.

3. oktober holdt vi i Brogården et arrangement for at rekruttere flere frivillige, og vi var glad for at se 9 interesserede til en hyggelig eftermiddag, hvor vi orienterede om det at være frivillig i Ældre Sagen. / meldte sig straks som frivillig, og de 2 øvrige overvejer. Så det var en succes.

Årsskrift.

Kort efter årsmødet vil bestyrelsen i lighed med de tidligere år udgive et årsprogram, som vil blive omdelt til alle medlemmer.

Her vil I - udover at kunne læse om de planlagte aktiviteter i det kommende år samt finde kontaktinformationer på den nyvalgte bestyrelse – også kunne læse små artikler. I vil som altid også kunne finde de samme informationer på hjemmesiden.

Nyhedsmails.

Lokalafdelingen udgiver et lokalt nyhedsbrev på mail, når vi har noget at fortælle, som eksempelvis et nyt arrangement eller anden relevant information. Hvis I ønsker at abonnere på nyhedsbrevet, så skal I selv gå ind på vores lokale hjemmeside og skrive jeres medlemsnummer og mailadresse nederst på forsiden. Antallet af abonnementer har være stigende og var i januar 728.

Lokalafdelingen har en gruppe på Facebook. Hvis I vil være med i den, skal I sende en mail til Henrik@wiehe.dk, så får I tilsendt en invitation til gruppen. Denne skal blot accepteres for at være med. I gruppen vil I kunne følge med i arrangementer og andre tiltag i vores afdeling af Ældre Sagen. I vil kunne komme med ønsker om arrangementer, kommentere afviklede arrangementer, foreslå mindre gruppe til teater, film, kortspil eller lignende. Billeder fra vores arrangementer vil blive vist her, så I evt. kan downloade dem. Der er nu 679 medlemmer af gruppen.

Der ligger små sedler på bordene til at tage med, hvor der står, hvordan I gør. Der står også, hvordan i tilmelder jer Henriks mailingliste, hvor han orienterer om arrangementer, der sker med kort varsel.

Tilskud.

Fra Favrskov kommune har vi i Hinnerup lokalafdeling modtaget 44.000 kr. i tilskud til vores arbejde i 2023. Af pengene er alene brugt 25.000 kr. til ”Spis sammen” i april og november samt forårs- og efterårskoncerter. 19.000 kr. er tilbagebetalt til Favrskov Kommune. Det er penge vi hvert år skal søge om fra de såkaldte § 18 midler og seniorpuljen. Også i 2023 har vi søgt midler til 2024, og vi har fået bevilget 48.000 kr. fra Favrskov Kommune samt 5.870 kr. fra Isobro-fonden ligesom i 2023.

Samarbejdspartnere.

En stor tak til alle vores samarbejdspartnere for et godt samarbejde.

Det drejer sig om Røde Kors, som vi bl.a. arrangerer kurser og videreuddannelse med. Dette til stor glæde for såvel vores som Røde Kors’ frivillige. Også vågerne og besøgsvennerne er en fælles aktivitet, ligesom kampen mod ensomhed.

Det drejer sig om Hinneruplund, som vi arrangerer forårskoncert, efterårsarrangement og ”Spis Sammen” sammen med. Dette er til stor glæde for borgerne i kommunen og ikke mindst Hinneruplunds beboere.

Det drejer sig om Ældrerådet, som har den meget tætte kontakt til Favrskov Kommune, idet Byrådet skal spørge Ældrerådet om alt, hvad der involverer ældre.

Hinnerup Bridgeklub.

Landsforeningen talentspejderne.

Også en stor tak til vores annoncører.

Tak til alle I medlemmer, der bakker os op med jeres deltagelse i vores aktiviteter og for jeres positive tilbagemeldinger.

Endnu engang tak alle, der gør en frivillig indsats for andre – og dermed gør en stor forskel. Tak.

 

DIRIGENT

Regnskab

 

 

 

Indtægter                                                                  2023                                      2022

Kontingentandel                                                      75.741                               48.862

Andre tilskud Ældre Sagen                                      10.903                                 9.240

Gaver, tilskud og bidrag                                          49.220                            118.928

Annonceindtægter                                                         640                               10.700

Arrangementsindtægter                                           140.668                              79.791

Diverse indtægter                                                        0                                     48.687

Renteindtægter                                                         885                                              0          

Indtægter i alt                                                                                278.058              316.208


 

Udgifter                                                                       2023                                  2022

Markedsføringsomkostninger                                    17.615                              33.958          

Lokalafdelingsudgifter                                               80.283                              61.187

Kørsel og befordring                                                   4.452                                7.812

Gaver og repræsentation                                              2.880                                2.452

Husleje/lokaleudgifter                                                  0                                        0

Arrangementsudgifter                                              159.335                              231.294

Gebyrer                                                                                                                   2.917                  2.332

Udgifter totalt                                                                                267.482              340.035

Årets resultat                                                                                   10.577             -  22.827

 

(2022 kostede jubilæet 24.268)

Igangværende, fortsatte og fremtidige aktiviteter:

Vi optager også gerne nye i takt med, at vi kan finde frivillige som tovholdere.

Der er lagt flyers på bordene, hvor vi har givet et overblik over vores faste aktiviteter og allerede nu planlagte enkeltstående arrangementer. Der skal nok komme flere til, hvis jeg kender lokalbestyrelsesmedlemmerne ret.

1.     Og så er herreværelset klar til at gå i gang med første arrangement 18. marts kl. 13 på stationen.

2.     Vi overvejer også at lave arrangementer for mindre grupper. Det kan være for kørestolsbrugere, dårligt gående eller ensomme.

Jeg vil opfordre jer til at komme med jeres ideer og synspunkter til aktiviteter, vi kan tage op.

 

 

Sidst opdateret 10.04.2024