Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Underholdning

Kom til en uforglemmelig Nytårskoncert den 10. januar

Når Pernille Schrøder ikke står på landets største revyscener, tager hun mikrofonen for at gøre det hun også elsker: At synge!

Tilmeldingsfrist 05.01.2027 kl. 12.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Hillerød

Hvem

For alle

Tilmeldingspris

100 kr., medlem inkl. et glas bobler og et stykke kransekage

150 kr., ikke-medlem inkl. et glas bobler og et stykke kransekage

Hvornår

10.01.2027 kl.15.00-17.15

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Støberihallen Nordstensvej 1, Hillerød

Beskrivelse

Du kender hende helt sikkert fra Cirkusrevyen eller Rottefælden i Svendborg, hvor hun år efter år tager kegler med sin fantastiske humor. Men vidste du, at skuespilleren Pernille Schrøder også har et kæmpe, bankende hjerte for musik?

Til denne særlige nytårskoncert har hun slået pjalterne sammen med den formidable bassist Elo "Luffe" Lindhardsen og hans storswingende kvartet. Sammen leverer de en forrygende cocktail af jazz, swing og stemningsfulde viser – krydret med sjove anekdoter og røverhistorier fra Pernilles mere end 40 år i showbizz.

Kvartetten består af: Elo "Luffe" Lindhardsen (bas), Palle Juul Hansen (piano), Niels Harrit (saxofon/fløjte) og Roger Berg (trommer.

Glæd dig til en eftermiddag i selskab med fem musikere i absolut topform, finurlige danske tekster, sprøde instrumentalsoloer og – vigtigst af alt – HØJT HUMØR!

I pausen serverer vi et glas ”bobler” eller en vand samt et stykke kransekage.

Har du spørgsmål til dette arrangement, kan du kontakte den arrangementsansvarlige Grethe Raun Mortensen på telefon 40 55 87 52
Har du problemer med tilmelding på hjemmesiden, kan du kontakte webmaster Niels Erik Mortensen på telefon 40 85 21 68.

Tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke med mindre arrangementet aflyses.