Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

Kastellet

Herreværelset - Rundvisning på Kastellet den 22. april 2026. Vi ser hvordan soldaterne boede i midten af 1700 årene, føler gyset i Krudttårnet, som blev anvendt som fængsel i starten af 1800 tallet, besøger Den Gamle Arrest fra 1725, og ser cellen hvor Struensee var fængslet i 1772. Kastelskirken og dens historie indgår også i rundvisningen. Arrangementet er kun for herrer.

Tilmeldingsfrist 12.04.2026 kl. 12.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Hillerød

Hvem

For alle

Tilmeldingspris

190 kr., medlemmer inkl. 3 stk. smørrebrød og 1 øl eller 1 vand

240 kr., ikke-medlemmer inkl. 3 stk. smørrebrød og 1 øl eller 1 vand

Hvornår

22.04.2026 kl.10.30-14.00

Mødested

Ved Kastellets flagstang på Hovedgaden

Beskrivelse

Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, en fredelig grøn oase midt i en travl storby og er samtidig et forsvars- og kulturhistorisk mindesmærke.

Christian d. IV påbegyndte anlægget, og Frederik d. III ombyggede det, så det stod klar til brug i 1664. Fæstningen, som da kaldtes Citadellet Frederikshavn og senere Kastellet, tjente med sine høje volde, fremskudte bastioner og to dybe voldgrave som kaserne og var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker frem til midten af 1800-tallet.

I dag anvender Forsvaret overvejende bygningerne som kontorer.

Dele af udenværkerne er i dag forsvundet, men siden 1980´erne er foregået nogle ganske omfattende retableringer, så kærnefæstningen nu igen er intakt med vand på alle sider.

Efterrundvisningen spiser vi i Kastellets kantine.

Parkering ved Kastellet er besværlig, så vi forventer at de fleste tager turen til København med S-toget.

Kl. 09.25 afgang Hillerød Station (Favrholm St. kl. 09.27)

Kl. 09.57 Ankomst Østerport station. Hvorfra vi går til Kastellet ankomst ca. kl. 10.20

Husk togkort eller billet

Har du spørgsmål til dette arrangement, kan du kontakte den arrangementsansvarlige Poul Jensen tlf. 51 23 17 30 mail: poul47sj@gmail.com

Har du problemer med tilmelding på hjemmesiden, kan du kontakte webmaster Niels Erik Mortensen på telefon 40 85 21 68.

Tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke med mindre arrangementet aflyses.

Bemærk at Ældre Sagen benytter et nyt booking system, så du vil opleve at tilmeldingen er anderledes end tidligere. Du kan se vejledning på hjemmesiden under Aktuelt.