Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hundige Boldklub inviterer til Fodbold

Motion * Sundhed * Venskab

Har du brug for lidt ekstra motion til f.eks. at få blodtrykket ned, få styr på din diabetes eller tabe dig lidt i vægt, så kan motionsfodbold være noget for dig. I Hundige Boldklub har vi et tilbud om motionsfodbold for 60+ kvinder og mænd.  

Det er skånsom træning, hvor alle kan være med – det handler nemlig om at hygge sig og have det sjovt sammen med gode holdkammerater. Kom og vær med – vi mangler dig! 

Sådan er det, når man træner med os:  

  • Vores motto er: sundt, sjovt, socialt.  
  • Du vil være en del af et hold og et socialt fællesskab, der udover spillet på fodboldbanen også har socialt samvær efter træning og flere sociale aktiviteter. 
  • Vi spiller året rundt – kl. 10-11 mandag og/eller onsdag alt efter, hvad du har tid, lyst og kræfter til.   

Sådan er vores etiske regler:  

  • Vi passer på hinanden og respekterer spillernes evne på fodboldbanen. Hvis en spiller falder, stoppes spillet med det samme.  
  • Vi er opmærksomme på individuelle forskelle i fodboldmæssigt og fysisk funktionsniveau – vi giver plads og inkluderer.  

Det betyder at:  

  • Vi spiller alle spillere – gode såvel som mindre gode.  
  • Vi giver en mindre øvet spiller tid og plads til at tæmme bolden  

For ikke at risikere at skade hinanden er vores opmærksomhed specielt rettet mod:  

  • Hårde skud over hoftehøjde, som skal undgås for ikke at risikere at ramme og skade med- og modspillere  
  • Tacklinger, som ikke er tilladt– herunder skuldertacklinger  
  • Ingen angreb i ryggen– kun blød opdækning  
  • Vi har en grundregel om, at man skal være over midterlinjen før man må skyde på mål. 

Har du lyst at være med, eller vil du kigge forbi - så kontakt: 

Per Eriksen, per.eriksen@hlaug.dk - tlf. 31664662 eller 

Sanne Arler, sanne@arler.dk - tlf. 28572152  

Stedet for træningen er Hundige Boldklub; Hedelunden 2, 2670 Greve 

Sidst opdateret 13.08.2026