Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bisidder og vejleder

Få hjælp og støtte af en frivillig vejleder eller bisidder.
Har du brug for en uvildig person, en bisidder eller vejleder, til at deltage i mødet med en offentlig myndighed eller anden instans? Så stiller vi en bisidder eller vejleder til rådighed. Vi har tavshedspligt! Inge Lise Høyer, 29 10 56 64, vejledning@senior-i-greve.dk

Vejleder

Ældre Sagen i Greve råder over frivillige vejledere, der stiller deres viden og erfaring gratis til din rådighed.

Du kan bruge en vejleder, hvis du fx:

  • Vil have hjælp til at forstå en henvendelse fra fx din kommune eller SKAT
  • Vil have hjælp til at klage over en afgørelse 
  • Er i tvivl om, hvordan man søger om en ældrebolig, hjemmehjælp, plejehjem og lignende
  • Vil have vejledning i at søge medicintilskud
  • Er i tvivl om, hvordan du søger et hjælpemiddel m.m. 

Bisidder

Ældre Sagen i Greve råder over frivillige bisiddere, der stiller deres viden og erfaring gratis til din rådighed.

Du kan bruge en bisidder, hvis du fx:

  • Skal du til en svær samtale med det offentlige, din læge eller anden sundhedsmyndighed, eller et sted hvor du vil have gavn af at have en person ved din side. Bisidderen er typisk med til selve samtalen eller mødet, men I kan også bruge lidt tid før mødet, hvor bisidderen kan hjælpe dig med at forberede samtalen og de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Efter samtalen kan I vende det, der blev aftalt, og hvad du kan gøre nu. Du skal huske på, at bisidderen er en person, som støtter dig, men forholder sig neutralt til sagen.

  • En bisidder har tavshedspligt. Bisidderen må kun modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder eller give oplysninger videre, hvis du har givet skriftligt samtykke eller en givet fuldmagt. 
  • Bisidderen kan ikke træffe beslutninger på dine vegne, ligesom bisidderen heller ikke må rådgive dig. Du skal selv træffe alle beslutninger.
  • En bisidder er en person, der arbejder frivilligt, og som gerne vil bistå et andet menneske i en svær situation. 
  • En bisidder modtager ikke løn og må ikke modtager gaver fra dig eller andre.
  • Du skal huske på, at bisidderen er en person, som støtter dig, men forholder sig neutralt til sagen.

Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at få hjælp. 

Sidst opdateret 05.05.2026

  • Inge Lise Høyer

    • Bisidder
    • Kasserer i lokalbestyrelsen
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Medlemsvejledning

    Tlf
    29105664
    Mobil
    22345144