Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøgstjenesten

Har du lyst til at få besøg af og til? Så lad en frivillig besøgsven blive et lyspunkt i din dagligdag.
Føler du dig ensom, og savner du en at gå en tur med, læse avisen med, eller til tage en snak over kaffen, så kan vi tilbyde dig aftale om en besøgsven. Eller har du tid tilovers, og vil du glæde et andet menneske med dit besøg, så meld dig som besøgsven. Kontakt venligst en af vores kontaktpersoner eller send en mail til besogsven@senior-i-greve.dk

Ældre Sagen har cirka 5000 frivillige besøgsvenner som skaber en god og tryg kontakt til medborgere, der ikke selv har et stort netværk. Nøgleordene er hygge, fællesskab og en god snak.

Ældre Sagens besøgstjeneste i Greve råder over et antal personer, som yder en frivillig, ulønnet indsats til glæde for ensomme ældre medborgere. Indsatsen er partipolitisk, religiøst og etnisk neutral.  

Det kan du bruge en besøgsven til

Besøgsvennen er en person der har tid, lyst og overskud til at besøge og til at lytte til dig. Besøgsvennen er frivillig, fordi han eller hun også får noget ud af samværet - kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende, både for dig og din besøgsven, at være sammen.
Besøgsvennen kommer som oftest på besøg en gang om ugen. I får en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I nu ellers har tid, lyst og kræfter til.

Besøgsværten

Mange ældre mennesker er ensomme. Det kan der være mange grunde til. Han eller hun har måske mistet en ægtefælle, familien bor langt væk, vennerne er måske døde. Så kan det være godt med en besøgsven, som man kan tale med og hygge sig sammen med. 
Hvis du har behov for en besøgsven, er du meget velkommen til at ringe til kontaktpersonen.

Besøgsvennen

Besøgsvennen har naturligvis tavshedspligt, må ikke modtage arv, gaver eller lignende fra besøgsværten og ikke påtage sig andres lønnede arbejde. Besøgsvennen modtager Ældre Sagens identitetskort og er omfattet af Ældre Sagens ansvars-, ulykkes- og erhvervsskadeforsikring for frivillige. Endelig skal det nævnes, at besøgsvennen med jævne mellemrum får tilbud om at deltage i Ældre Sagens kurser for besøgsvenner. Hvis du har tid, lyst og personligt overskud til at være besøgsven, og dermed være med til at glæde et andet menneske, kan du henvende dig til kontaktpersonen, som gerne giver yderligere oplysninger. 

Sidst opdateret 05.05.2026

  • Anna Winifred Pedersen

    • Besøgstjeneste aktivitetsleder
    • 2. suppleant i lokalafdelingens bestyrelse

    Tlf
    21425603
  • Lis Hougaard Larsen

    • Besøgstjeneste aktivitetsleder
    • 1. suppleant i lokalafdelingens bestyrelse

    Tlf
    29117252