Vil du medvirke i en teaterforestilling om dating, intimitet, kærlighed og relationer?
Projektet skabes af den canadiske teatergruppe Mammalian Diving Reflex, der har turneret verden rundt med konceptet under titlen ALL THE SEX I’VE EVER HAD. Forestillingen vises fem gange i april 2027 på Husets Teater på Vesterbro i København, og udvikles primært gennem møder et par gange om ugen i løbet af marts. Man er med i udviklingen og forestillingen som sig selv, og deler kun det man har lyst til.
Teatergruppen vil meget gerne tale med dig, som har lyst til at dele erfaringer fra dit personlige liv - i første omgang i form af et uforpligtende interview på ca. 30 min. Alt, hvad du deler, bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive videregivet uden dit udtrykkelige samtykke.
Læs mere om teatergruppen Mammalian Diving Reflex - og specifikt om dette projekt - på deres hjemmeside: https://mammalian.ca/projects/all-the-sex-ive-ever-had/.
Se billeder og videoklip fra den nylige forestilling i Hannover, Tyskland: https://staatstheater-hannover.de/de_DE/programm/all-the-sex-i-ve-ever-had.1379332
Er du interesseret i at høre mere om projektet?
Ring til Helle på 28 44 41 04 eller Marie på 61 69 62 50. Eller send en mail til kollektivetsamling@gmail.com med dine spørgsmål og gerne et tidspunkt, hvor det passer for dig at tage en snak med dem.
Dette indslag er publiceret på vegne af Helle og Marie fra Kollektivet Samling - www.samlingsamling.dk/om-samling
Ældre Sagen har ingen tilknytning til eller rolle i teaterprojektet.
Sidst opdateret 04.11.2026