Partnerskabsaftale med Fredensborg kommune
I slutningen 2024 fik vi en ny ældrelov, som lavede meget om på den måde, kommunen skal tilbyde forebyggelse og pleje for dens ældre borgere.
Ældre Sagen i Fredensborg mødes i den forbindelse med jævne mellemrum med kommunens ældrechef, for dels at få opdateringer om implementering af den nye lov, dels for at byde ind med forslag til forbedringer på området.
Den nye lov lægger op til at der i alle kommuner indgås partnerskabsaftaler med relevante aktører inden for ældreområdet.
Ældre Sagen Fredensborg har i løbet af 2025 udarbejdet en sådan aftale i samarbejde med både politikerne og forvaltningen. Aftalen blev underskrevet den 1. oktober 2025 af borgmesteren, formanden for Social og sundhedsudvalget og formanden for Ældre Sagen Fredensborg .Aftalen er toårig og omhandler emner som velfærdsteknologi, ensomhed, indkøbsture og vågetjeneste. Der ligger en økonomisk forpligtelse hos kommunen for flere af disse områder, og det forventes at området ensomhed vil blive finansieret delvist fra seniorpuljen ved udlodningen i april 2026. Vores partnerskabsaftale med kommunen evalueres for hvert halve år.
Vivian Barnekow
Formand
Hent aftalen i pdf-format ved ar klikke her
Sidst opdateret 18.03.2026