”Instruktør til Senior Idræt søges” lød annoncen, og jeg tænkte, at man kunne da altid lige ringe og høre, hvad det var for noget. Et par dage senere sad jeg til kaffe og lagkage hos Birgit Frank Nielsen, og hun fortalte om, hvordan det var at være frivillig instruktør i Ældre Sagen, og at man var med til at gøre en positiv forskel for kommunens ældre borgere.

Jeg synes, at det lød både spændende og udfordrende, men tænkte at jeg nok skulle på et instruktørkursus først og så i øvrigt læse rigtig meget om ældre og bevægelighed. Jeg havde jo selv gået til gymnastik i det meste af mit liv, men at undervise andre ville jo være noget helt andet.

Vi snakkede videre og pludselig spurgte Birgit: ”Kan du starte om to uger” og fortsatte ”Onsdagsholdet mangler en instruktør, og sæsonen starter den 1. september”. UPS, det havde jeg ikke lige set komme. Men efterhånden havde jeg jo talt mig ind på, at jeg gerne ville være instruktør, og lidt efter hørte jeg da også mig selv sige, at det ville jeg gerne. Vi tog et stykke lagkage mere og Birgit fortalte om Karsemosegård, hvorefter vi kørte over og så stedet. 

Derefter fulgte to meget intense uger, hvor jeg læste rigtig meget om ældres fysik og helbred, om hvor meget man kunne forvente af seniorer, hvilke øvelser der ville være velegnede, og hvilke man absolut skulle undgå. Så var det ud og købe et par CD’er og derefter se at få strikket et gymnastikprogram sammen, som kunne vare 1½ time. Jo, det var to travle uger og jeg var da også meget spændt på, hvordan holdet ville modtage mig. 

Heldigvis modtog holdet mig med åbne arme. De første gange var det svært at få øvelser og musik til at passe sammen, og jeg lærte hurtigt, at det kun var musik i fire fjerdelstakt, som duede. Til den kunne man tælle til fire, otte eller tolv. Sådan! Det giver liv at bevæge sig i takt til musik. Øvelserne glider lettere, og humøret stiger, så den del var vigtigt. 

Og så kiggede jeg på holdet. Så hvilke øvelser de gjorde med et smil, og hvilke de syntes var for lette eller for anstrengende. Jeg kunne mærke, at holdet gerne ville udfordres, så jeg lod sværhedsgraden og antallet af repetitioner stige langsomt. Her kom mine mange år som sygehuslæge mig til gode. Jeg havde erfaringer fra bl.a. neurologi og ortopædkirurgi, som beskæftiger sig meget med bevægeapparatet og dets funktioner, og den viden kunne jeg bruge, når jeg ændrede i mit gymnastikprogram. Selvfølgelig var det også en fordel, at jeg var læge, og at jeg stadig kunne huske min anatomi og fysiologi!

Det har været ni super dejlige år. Mange af deltagerne på holdet har holdt ud fra dag ét, nye er kommet til, og nogle er holdt op på grund af sygdom eller dødsfald. Vi kender hinanden rigtig godt. Vi kan le sammen og kan både snakke om vind og vejr, men også om de ting som virkelig trykker. Sygdom har desværre ramt hårdt, men mange er kommet til træningen, også selv om de ikke havde det helt godt. 

Der har også være sjove episoder. For eksempel har vi flere gange gjort gymnastik sammen med et hold japanere, som var på studiebesøg, og det vakte meget vild morskab, når vi nåede til balanceøvelserne, og de ellers meget formelle japanere skulle stå på ét ben og lave flyvemaskinen. Det kunne de faktisk ikke. Her var Ældre Sagens deltagere meget, meget bedre! Vi har også været til fotografering i Ishøj oppe i en lejlighed på anden sal, faktisk hjemme hos fotografen, som vist nok ellers mest fotograferede porno! Holdet skulle være modeller og stå i forskellige stillinger, og billederne skulle bruges i min nye bog om balance. Igen mange grin og super stemning, og der kom da også virkelig gode billeder ud af seancen. 

Vi har også været på Skodsborg Kurhotel og Spa til afslutning mange gange, hvor vi i fitness afdelingen både har lavet gymnastik, arbejdet i maskinerne, været nede i de varme bassiner og til sidst sluttet af i restauranten med en sandwich og et lille glas.

Et par rejser er det også blevet til, og flere af deltagerne har været med på yoga-safari både i Sydafrika og Tanzania, den sidste med badeferie på Zanzibar. 

Men hjemme igen: Den sidste onsdag i hver måned har vi haft ”Klassens time” med medbragt kaffe og småkager samt et tema, som holdet har valgt, og hvor jeg holder en lille forelæsning efterfulgt af en diskussion. Temaet skal vælges inden for området sygdomsforebyggelse, fordi jeg ser mit virke som frivillig instruktør i en større sammenhæng, - dels at sikre en sundere aldring for så mange som muligt og dels at være med til at forebygge sygdom hos deltagerne. 

Vi er kommet vidt omkring i mange forskellige emner. I starten gennemgik jeg de forskellige organsystemer og fortalte om, hvilke hyppige sygdomme, som kunne ramme ældre, og om hvorledes nogle af dem med rettidig omhu kunne forebygges. Derefter gik vi mere i detaljer, og jeg kan nævne emner som slidgigt, osteoporose, benbrud, blodsygdomme, mavesår, depression, træthed, besvimelse, følelsesmæssig intelligens, forhøjet kolesterol, hormoner, demens og meget andet. Selvfølgelig har motionens gavnlige virkning også gået som en rød tråd igennem vores diskussioner, og et kursus i hjerte-lunge redning og brug af hjertestarter er det også blevet til.

Det har hjulpet! I de første mange år lavede alle deltagerne en stoletest ved sæsonens start og slut, og hvert eneste år var der en stor forbedring i antallet af gange, som deltagerne kunne rejse sig og sætte sig på et halvt minut. Stoletesten er et udtryk for koordination, muskelstyrke og balance, og jeg tog den positive udvikling som et udtryk for, at min gymnastik virkede. 

Men nu er tiden kommet, hvor jeg skal tænke mere på mig selv. To operationer for brystkræft, en lungebetændelse og en brækket fod er det blevet til inden for det sidste års tid, så mon ikke det er et vink med en vognstang om, at jeg skal prioritere mit eget helbred og min egen tid til træning højere. Det tror jeg. 

Så med udgangen af sæson 2018-19 holder jeg op som instruktør for Onsdagsholdet. Det er vemodigt at skulle sige farvel til så mange dejlige mennesker og til alle de dejlige timer, som vi har haft sammen. Jeg kommer til at savne jer alle sammen, hver og en. Men Onsdagsholdet fortsætter til efteråret og i første omgang med Erik Daugaard Jensen som instruktør og Lone Fox Maule som sekretær, og hen over sommeren håber vi at finde en eller to personer, som har tid og lyst til at være medinstruktør. 

Josée Linnemann