NY START - FRA ET AKTIVT ARBEJDSLIV TIL ET AKTIVT SENIORLIV
Står du på tærsklen af dit arbejdsliv eller i begyndelsen af din seniortilværelse, så deltag i et kursus og bliv inspireret til et seniorliv med fællesskab og mening.
Kurset strækker sig over halvanden dag. Dag 1: tirsdag den 19. maj 2026 kl. 9.30-15.00. Dag 2: fredag den 22. maj 2026 kl. 9.30-12:30. Der vil blive serveret kaffe og basser begge dage om formiddagen og frokost den 1. dag
Begge dage i Byens Hus Egedal, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal.
Det kan være en stor forandring at gå fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse med større frihed, hvor spørgsmål som: ”Hvad skal jeg nu bruge tiden til, hvem kan jeg bruge min tid sammen med, og hvad skal vi være sammen om?”, trænger sig på.
PÅ NY START får du inspiration til at svare på disse spørgsmål. Du møder også andre, som går med de samme tanker, og I får mulighed for at tale sammen om interesser og ønsker til godt og aktivt seniorliv.
Vi sætter fokus på:
- Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv – hvorfor kan det være så svært?
- Hvordan finder jeg ind i et seniorliv med aktivitet, mening og gode relationer?
- Hvilke foreninger, projekter og fællesskaber findes der i Fredensborg Kommune, som kunne være attraktive at komme i kontakt med?
Kurset koster 50 kr., idet det støttes økonomisk af Fredensborg Kommune og gennemføres i et samarbejde mellem Ældre Sagen Fredensborg og Frivilligcenter Fredensborg.
Tilmeld dig her: Ny Start – Et aktivt seniorliv – Frivilligcenteret
For yderligere information, kontakt Helle Søgaard, Frivilligcenteret, mobil 2547 4085 eller mail helle@frivilligcenteret.dk

Sidst opdateret 21.04.2026