Billeder fra årsmødet

Formandens beretning

Rigtig hjertelig velkommen til vores årsmøde 2026

Når vi taler om ældre sagen er der mange forskellige opfattelser

Jeg vil i dag sige noget om, hvornår vi oplever stolthed over Ældre Sagen – både nationalt og lokalt – hvad der får medlemmerne til at tænke “det er derfor, Ældre Sagen findes”, og hvorfor det er en styrke, at vi er organiseret som en landsforening med lokalafdelinger, koordinationsudvalg og distrikter, 

Hvis vi starter med stoltheden, så viser den sig på forskellige måder – alt efter om vi ser nationalt eller lokalt.

Nationalt opleves stoltheden især, når Ældre Sagen får reel indflydelse. Når vi kan se, at organisationen bliver hørt på Christiansborg. Når analyser og dokumentation bliver brugt i den offentlige debat. Når vi sætter dagsordenen i spørgsmål om pension, sundhed, ældrepleje eller digitalisering.

Det giver en følelse af, at vi er en organisation med tyngde. At vi repræsenterer mange mennesker. Og at vi faktisk er med til at forme vilkårene for ældre i Danmark. Det skaber en kollektiv stolthed: Vi er en stemme, der bliver taget alvorligt.

Men mindst lige så stærk – og måske endnu mere mærkbar – er den lokale stolthed.

Lokalt opleves stoltheden i det konkrete møde mellem mennesker. Når en besøgsven gør en forskel for en ensom ældre. Når en bisidder støtter et medlem i mødet med systemet. Når der skabes fællesskab gennem aktiviteter, kurser og arrangementer.

Her er stoltheden ikke først og fremmest politisk – den er menneskelig. Den opstår, når vi kan se effekten direkte. Når et menneske føler sig set, hørt og støttet.

Og ofte er det her, medlemmerne virkelig mærker: “Det er derfor, Ældre Sagen findes.”

For hvad er det egentlig, der får medlemmerne til at tænke det?

Jeg tror, det handler om tre ting.

For det første værdierne. Ældre Sagen står for værdighed, respekt og retten til et godt liv – hele livet. Når de værdier omsættes til handling, giver det mening. Det er ikke bare ord i et formål – det bliver konkret praksis.

For det andet den dobbelte rolle, vi har. Vi arbejder både politisk og lokalt. Vi kæmper for strukturelle forbedringer – men vi er samtidig til stede i hverdagen. Det betyder, at vi både påvirker systemet og støtter det enkelte menneske. Den kombination er ret unik.

Medlemmerne kan mærke, at vi både tænker stort og handler småt. Og netop den kombination skaber legitimitet.

For det tredje frivilligheden. Når man ser det enorme engagement fra frivillige, der bruger tid og kræfter på at hjælpe andre, så bliver det tydeligt, at Ældre Sagen findes for sagen – ikke for egen vindings skyld. Det skaber troværdighed og autenticitet.

Og så til den sidste del: Hvorfor er det en styrke, at Ældre Sagen er en landsforening organiseret i lokalafdelinger, koordinationsudvalg og distrikter?

Det er en styrke, fordi vi forener det centrale og det decentrale.

Som landsforening har vi national gennemslagskraft. Vi taler med én samlet stemme. Vi har faglighed, analyser og strategisk retning. Det giver os legitimitet og tyngde i den politiske debat.

Men uden lokalafdelingerne ville vi mangle forankring. Det er lokalt, vi har kontakten til medlemmerne. Det er lokalt, vi kender behovene. Det er lokalt, vi kan reagere hurtigt og tilpasse aktiviteter til virkeligheden i den enkelte kommune.

Koordinationsudvalg og distrikter binder det sammen. De sikrer, at vi lærer af hinanden. At erfaringer deles. At vi ikke arbejder i siloer. De skaber sammenhængskraft i organisationen.

Strukturen betyder, at vi både har hjertet tæt på mennesker og stemmen stærk i samfundet.

Og måske er det netop her, den største stolthed ligger:

At vi er én organisation – men med mange lokale ansigter.

At vi både kan ændre lovgivning og ændre hverdagen for det enkelte menneske.

Det er i spændingsfeltet mellem det nære og det nationale, at styrken i Ældre Sagen virkelig bliver tydelig.

Og det er derfor, medlemmerne med rette kan være stolte.

Hvilken indflydelse har ældre sagen haft på i 2025.

• mod digital svindel og for digital inklusion.

  Alternativer til digitale løsninger efterlyses – digitalisering skal være til gavn for den enkelte. I toget, hos kommunen, i forretninger, i hjemmeplejen og på sygehuset.  

• Demensvenlige lokalafdelinger laver mange uundværlige aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende.
• Vi flytter nogle af Ældre Sagens aktiviteter ud i almene boligområder, så det bliver lettere at finde fællesskaber.
• Vi fører en utrættelig kamp
• Ældre Sagen afleverede 196 vidnesbyrd til Folketingets Ældreudvalg. De dokumenterer rystende omsorgssvigt og mangel på værdighed i ældreplejen. Vi forventer handling.
• Dyre dagligvarer har presset pensionisters økonomi. Ældre Sagen foreslår en købekraftsgaranti, så folkepensionen reguleres, hvis priserne stiger ekstraordinært
• Ældre Sagen forhindrede, at ældrechecken blev udskudt. Det ville have ramt de fattigste pensionister, der er dybt afhængige af ældrechecken
• Kommunal- og regionsvalgåret 2025 betød mange og store lokale valgmøder, arrangeret af Ældre Sagen. Hvad lovede kommunalpolitikerne? Vi holder øje med de nye byråd. Nu skal en værdig ældrepleje i mål
• Vi har fået modregningen afskaffet. Nu arbejder 100.000 ældre ud over pensionsalderen. De kan og de vil.
• Ældre Sagen har fået stor indflydelse på sundhedsreformen, Sundhedsstrukturkommissionen og en ny ældrelov

   

• Ældre Sagen samarbejder med forskere, medicinalfirmaer, teknologifirmer og faglige organisationer om at sprede nye viden om og forebygge demens.

Koordinationsudvalget

 Er Ældre Sagens lokalpolitiske repræsentation, som består af mindst to repræsentanter for hver lokalafdeling (Bramming, Ribe og Esbjerg). Formanden er ordførende for Ældre Sagen i kommunen og repræsenterer Ældre Sagen i lokalpolitiske forhold. Vi har et fremragende samarbejde med både politikere og embedsmænd. Udvalget mødes med politikerne 2 gange om året fast eller efter behov. Vi bliver bla inddraget omkring: budgetter, udarbejdelse af politikker på området feks Seniorpolitikken, trafikområdet, seniorbolig byggeri, udvikling af bymiljøet. Bidrager med høringssvar. Koordinationsudvalget følger lokalt op Ældre Sagens mærke. 

Her holder vi en pause og viser filmen med om den hjælpende hånd

Lokalt

Vi er en styrke lokalt med 16118 medlemmer en fremgang på 700 og 158 frivillige. Vores aktiviteter strækker sig over petang, padel, curling gåture, bordtennis, badminton, billard, skydning, stolegymnastik litteratur klubber, besøgsvenner, tryghedsopkald, bisiddere, hjælpende hånd, it cafe

,udekørende it hjælp søndags cafe i Kongensgade, søndagsmiddag på Dronning Louise, langsbordsfrokost på street food, udflugter, virksomhedsbesøg foredrag, glatbane kursus og service til medlemmer fra vores kontor i Kongensgade. I Hjerting i Jagtstuen i Jon og Dittes hold er der for 3 år i træk to litteraturgrupper i gang, desuden startede der to hold med akvarel maling. I alt er der i gang i 8 litteraturgrupper med 10 i hver. 

Som en stor forening er det vigtigt at vi ikke lukker os om os selv. Vi har et fremragende samarbejde med FOF om et forløb: der gør din hverdag med de digitale værktøjer nemmere, Derudover deltager 220 personer i Kulturhøjskolen også udviklet sammen med FOF. Vores samarbejde med Træfpunkt Sædding og Kultur og Fritidshuset i Skolegade om seniorfestivalen blev en kæmpe succes. I forbindelse med kommunalvalget arrangerede vi et valgmøde med 100 deltagere hvor alle de opstillede partier var repræsenteret. På valgmødet opstod en ide om at afholde et ældre politisk folkemøde i Esbjerg måske i samarbejde med andre. Ideen er allerede overbragt til frivillig afdelingen i Snorresgade København

Vi bliver hørt i mange sammenhænge. Parkeringsreglerne blev ændret efter et møde med udvalget hvor også ældrerådet og handicaprådet deltog. Sammen med dem er vi blevet hørt om feks om hvorledes telefonrobotten på Esbjerg Kommune virker, omkring byfornyelse Bymidte vest Kleveparken 

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle jer frivillige der i hverdagen får det hele til at løbe af stablen samt en kæmpe tak til bestyrelsen der sidder her ved min side Lillian Soeborg, Birthe Andersen, Ine Munk, Birgit Stenhøj, Henning Christensen, Knud Erik Bødtker, Søren Nielsen. I er nogle fantastiske medspillere

Planer for næste år

Det er vigtigt at vi 2026 passer godt på jer frivillige så I føler jer værdsat og hørt. Samarbejdet med Kulturhøjskolen med nye foredrag fortsætter: Temaet for næste sæson omhandler : Den lovgivende, Den dømmende og den Udøvende magt. Følgende har foreløbig sagt til at komme. Folketingets formand Søren Gade, juraprofessor Eva Smidt, Forhenværende Drabschef Jens Møller og  Tom

Nielsen med cafe Exit der hjælper indsatte tilbage til samfundet. Derudover Kommer Ronnie Flyvbjerg kendt fra Marie Haven

Samarbejdet med kultur og fritidshuset og Træfpunkt Sædding fortsætter med endnu en kæmpe senior festival torsdag den 28.05. og fredag den 29.05. Der er stadig billetter 

Et spændende projekt om Samvær lige rundt om hjørnet ude i beboerforeningen Spangsbjergparken skal vi være til gennemføre de næste 3 år sammen med Ældre Sagen centralt, lokalafdelingen her i Esbjerg , boligforeningen Lejerbo og trygfonden. I beboerhuset derude starter samme forløb op som vi allerede har med FOF om ”gør din hverdag med digitale værktøjer nemmere. Efterfølgende satser vi på at der starter en IT Cafe samme sted. Stolegymnastik starter op efter påske med to frivillige fra os og vi håber  at vi kan støtte op om en mandeklub.

Lokalt vil vi til stadighed have fokus på Ældre Loven. Hvordan udmøntes den både i forhold til: hvordan bliver borgerne inddraget, hvordan er samarbejdet med de pårørende. Hvordan er udviklingen i plejehjemspladser Hvordan bliver borgerne hjulpet med små velfærds teknologiske der kan gøre hverdagen lettere. Omkring sundhedsloven som vi tror bliver en stor gevinst hvor behandling i højere grad sker lokalt og i bedre samarbejde. Her vil vi være opmærksom på at den sværeste opgave i 2026 bliver at gennemføre ændringerne uden at skabe utryghed – især for ældre patienter med komplekse forløb." Det er vigtigt I fortæller hvad der virker og hvad der skal gøres bedre. Et andet opmærksomhedspunkt er hvordan nye omsorgs og akut pladser kommer til at virke 

Fra politisk hold har vi hørt der muligvis er planer om at ændre bussernes kørsel i Skolegade. Hvis det er tilfældet, vil det afskære mange ældre og dårligt gående for kunne benytte bymidten og dermed også Kultur og Fritidshuset i skolegade som mange af jer kommer i. Vi vil så tidlig som muligt gå i dialog med politikkerne om konsekvenserne. Postloven der trådte i kraft 1 januar vendte op og ned på hverdagen for mange ældre. Mange mennesker skulle på skattejagt for at finde et frimærke. Det rammer især de digitalt fritagne, der netop skal kunne klare sig. uden computer Kan man ikke sende et brev til det offentlige mister man kontrollen over egne sager. Vi vil gerne høre fra jer.

Vi kæmper og bygger bro

Et vigtigt formål med Ældre Sagens arbejde er at være talerør for ældre og samtidig bygge bro mellem borgere, kommune og andre samarbejdspartnere. I Esbjerg arbejder vi aktivt for, at ældres stemme bliver hørt, og at der skabes gode løsninger i dialog med kommunen og lokale aktører. Vi ønsker et samfund, hvor ældre kan leve et værdigt, aktivt og trygt liv.

Bestyrelsen:

Peter Ried Larsen, formand
Lillian Søeborg, næstformand
Birthe Andersen
Henning Christensen
Birgit Stenhøj
Søren Juul Nielsen og
Knud Erik Bødker

Suppleanter:
Ine Munk
Svend Matthiesen