Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

It

Grundlæggende IT-kursus

Er du helt ny computer-bruger, eller bruger du den kun til få ting? Så er dette begynderkursus for dig. kursus løber over en periode på 10 uger og afholdes en gang om ugen. Hver undervisningsgang består af fire lektioner, som i alt varer 3 timer. Kurset er gratis og udviklet i samarbejde med FOF og er inden for rammerne af Forberedende Voksenundervisning (FVU-digital).

Tilmelding

Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.

Lokalafdeling

Esbjerg

Hvem

For alle

Hvornår

11.01.2027 kl.09.00-12.00

Mødested

Ældre Sagen Esbjerg, Kongensgade 121, Esbjerg.

Beskrivelse

Krav: Du skal selv medbringe en bærbar computer med Windows 10/11.

Datoer:

Den 11. januar, kl. 9-12

Den 15. februar, kl. 13-16

Den 18.januar, kl. 9-12

Den 22. februar, kl. 9-12

Den 25. januar, kl. 9-12

Den 1. marts, kl. 9-12

Den 1. februar, kl. 9-12

Den 8. marts, kl. 9-12

Den 8. februar, kl. 13-16

Den 15. marts, kl. 9-12

Undervisere fra Ældre Sagen Esbjerg: Robert Cederkof og Birgit Stenhøj

Kursets indhold:

Introduktion
Vi begynder med at tale om dine ønsker og behov, så underviseren kan tilpasse forløbet bedst muligt.

Om at forstå Windows
Windows er det system, der styrer alle programmer og apps på din computer. Vi ser nærmere på, hvordan det fungerer, og du lærer at hente, installere, åbne, lukke og slette programmer. Derudover lærer du at oprette mapper og filer, så du bedre kan holde styr på dine ting.

Ud på internettet
Når man skal på nettet, bruger man en browser. Vi gennemgår forskellige browsere, fx Chrome og Edge, og øver os i at søge information på Google. Samtidig ser vi på, hvordan du indstiller din browser, så du kan færdes sikkert online.

Hold hjernen skarp med spil
Computeren og internettet rummer mange muligheder for underholdning, der også træner hjernen. Vi afprøver klassiske spil som Sudoku, kabaler, puslespil og skak, og du lærer, hvordan du selv kan finde lignende spil.

Håndtering af e-mail
For at få mest muligt ud af computeren er det vigtigt at have en e-mail. Vi gennemgår, hvordan du opretter en adresse, skriver, sender, modtager og sletter mails. Vi lægger vægt på sikkerhed, så du undgår svindel og lærer at beskytte dig, når du bruger e-mail.

Digital identitet
I dag er det nødvendigt at kunne identificere sig digitalt. Vi arbejder med MitID og e-Boks, så du bliver tryg i at bruge dem i kontakten med myndigheder og virksomheder. Det er en fordel, hvis du allerede har MitID installeret på din telefon.

Populære apps, programmer og sider på nettet
Internettet tilbyder et væld af muligheder inden for underholdning, viden, sundhed og meget mere. Vi ser nærmere på populære tjenester, hvor du kan købe togbilletter, tjekke vejrudsigten, høre musik, se tv eller oversætte sprog. Undervejs taler vi også om, hvad du skal være opmærksom på for at undgå faldgruber.

Tekstbehandling i Word
Word giver dig mulighed for at skrive alle slags tekster – fra festsange og breve til klager og romaner. Du lærer at oprette, gemme og organisere dine dokumenter samt at sikkerhedskopiere dem, så de ikke går tabt.

Handel på internettet
Flere og flere handler online, og her lærer du, hvordan du gør det på en sikker måde. Vi gennemgår hele købsprocessen – fra søgning og valg til betaling og levering – og giver dig tips til at undgå svindel. Vi ser også på, hvad du skal gøre, hvis noget går galt.

Tilmelding:

Du tilmelder det hos FOF via linket: https://fof.zakobo.dk/event/415.
Du kan få hjælp til tilmelding i vores IT-Café tirsdage, kl. 10-12.

Vil du vide mere:

Ældre Sagen
Kontakt Birgit Stenhøj, 21628141 for yderligere information om kurset.

FOF
Du kan altid kontakte FOF's hjælpelinje på tlf. 24 22 77 28, hverdage mellem kl. 09.00-14.00 hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding til enten gratis IT eller engelsk/dansk kurser.