Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Referat af Årsmøde

 

 

 

Årsmøde - Dagsorden ifølge vedtægterne § 9.8

Årsmøde onsdag den 25. marts 2026 kl. 13.00

Energicenter Voldparken, Brønshøj

 

        1. Valg af dirigent.

        2. Bestyrelsens beretning om lokalbestyrelsens virksomhed til godkendelse

        3. Forelæggelse af lokalbestyrelsens regnskab, til udtalelse

        4. Orientering om lokalbestyrelsens fremtidige virke.

        5. Indkomne forslag, som skal være lokalbestyrelsens formand i hænde senest 14 dage før mødet

        6. Valg af lokalbestyrelsesmedlemmer

        7. Valg af suppleanter for et år

        8. Eventuelt.

 

Indledning

Velkomst ved Leif Iversen, som bød velkommen og overlod ordet til Niels Christian Juul, som fortalte om lokaludvalgets arbejde i vores område. Niels er blevet valgt til medlem af Vanløse lokaludvalg som ældresagens repræsentant. Herefter præsenterede de enkelte bestyrelsesmedlemmer kort sig selv, hvorefter der blev serveret kaffe og te samt brød.

Efter kaffepausen startede selve årsmødet.

 

Pkt. 1. Valg af dirigent.

Bestyrelses foreslog Henning Broman, formand for Ballerup lokalafdeling, som blev valgt uden modkandidat. Han erklærede herefter, at årsmødet var lovligt indkaldt og dagsordenen i orden, og at forsamlingen var beslutningsdygtig.

Pkt. 2. Beretning om lokalbestyrelsens virksomhed til godkendelse.

Beretningen blev fremlagt af bestyrelsesmedlemmerne, som hver præsenterede deres områder.

  • Preben Husher, kasserer samt redaktør af nyhedsbrev: Der har været mange opgaver og møder på det seneste omkring især flytning til nye lokaler samt det nye bookingsystem ”Membersite”. Der er udsendt 11 nyhedsbreve sidste år. Ca. 3000 af de godt 9000 medlemmer i lokalafdelingen ser vores nyhedsbrev. Der er mange frivillige, som gør et stort arbejde. Tak for det. Vi er pt. 62 frivillige, men vi vil gerne have flere.
  • Forholdene bliver forhåbentlig bedre med nye lokaler. Vi havde et frivilligseminar i august i Korsør. Vi havde en god dialog her. Vi vil gerne sige en stor tak til alle frivillige i vores lokalafdeling. Bestyrelsen havde et seminar i september, hvor vi udarbejdede nogle papirer, bl.a. forretningsorden, samt et ”Årshjul” til at håndtere frister for aktiviteterne. Årets aktiviteter: 10 motionshold, 4 sproghold, 5 kort/brætspil, 9 kreative hold, læseklub, madlavning, sang, IT-cafe, samt besøgs- og telefontjeneste. Der er gennemført Danmark spiser sammen, med op til 100 personer og underholdning. Næste gang er 22. april – der er dog kun få pladser tilbage. Siden sidste årsmøde er der arrangeret 22 ture og arrangementer. Vi har kontakt til ca. 700 af vores medlemmer i løbet af et år.
  • Bjarne Laursen, webmaster og sekretær, præsenterede Membersite og de udfordringer overgangen har givet. Vi håber det kommer til at fungere bedre fremover.
  • Helle Ronesfelt, bestyrelsesmedlem, præsenterede besøgstjenesten, og efterlyste besøgsvenner og besøgsværter.
  • Alex Olsen, turansvarlig: Man kan tilmelde sig både vores og andre lokalafdelingers ture. Der er stadig ture i foråret, nogle er dog allerede fuldt booket. Turen til Odd Fellow palæet gentages. Turen til Amager Bakke er spændende. Næste sæsons ture er godkendt, og for 2027 er der allerede 5 ture forberedt. Der er desuden til august en Bustur til Gøteborg med 3 overnatninger.
  • Niels Christian: Vi skal flytte til nye lokaler, da de nuværende skal renoveres på et tidspunkt. Vi har undersøgt mange ledige lokaliteter. FSB havde et forslag i Voldparken, men der skulle gøres for meget for at vi kunne bruge det. Tit problem med niveauforskelle.
  • Vi fandt dog lokaler på den anden side af Frederikssundsvej, som vi har underskrevet lejekontrakt på. Her er mulighed for at lave to mødelokaler (som det største i VBN12) og et kontor med plads til en sofagruppe også. Vi skal lave en mobil sliske, så det er muligt for bevægelseshandicappede at komme ind. Preben viste billeder fra lokalerne. Især køkkenet trænger til renovering. Der var også nogle kælderrum, hvoraf det ene muligvis kan bruges, resten depotrum. Samlet pris for renoveringen er ca. 270.000 kr.

Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

 

 

Pkt. 3. Forelæggelse af lokalbestyrelsens regnskab, til udtalelse (Regnskabet er godkendt af ÆldreSagen.) Regnskabet kan ses på hjemmesiden.   Det er det 11. og sidste regnskab, Preben fremlægger som kasserer. 

Bankbeholdningen er pt. meget høj, 732.000 kr. En meget stor del af denne opsparing benyttes i forbindelse med flytningen.

Deltagerpriserne har vi prøvet at holde konstant de seneste år. Pengene skal helst anvendes til aktiviteter, men det er nødvendigt med istandsættelse af de nye lokaler.

Regnskabet for 2025 kan ses på hjemmesiden.

Der blev klappet af Preben for fremlæggelse og tak for de mange år.

 

Pkt. 4. Orientering om lokalbestyrelsens fremtidige virke.

Målet de næste år er: -->

  • Flytning og etablering i de nye rammer. Vi kommer til at lave nogle åbent hus arrangementer i de nye lokaler.
  • Synlighed og gerne rekruttering af nye frivillige.
  • Flytningen skal ske uden tab af aktivitetstimer, derfor er april/maj et godt tidspunkt, hvor de fleste aktiviteter er ved at slutte for sæsonen.
  • Digital inklusion og tryghed - mere udnyttelse af vores IT-Café og undervisning i IT.
  • Bekæmpelse af ensomhed gennem fællesskaber – fx en sofa i afdelingen. Vi skal mindske tærsklen for at møde op alene.
  • Invitere samarbejdspartnere for derigennem at støtte fællesskaber.

Hvad er tidsplanen for nye aktiviteter?  Preben: Dette er ikke afklaret, vi er nok først færdige midt i maj, vi skal være ude af de gamle lokaler midt i maj. Holdene skal derfor stoppe senest 1. maj. Byggeleder oplyser, at renoveringsplanen skulle holde, færdig sidst i april.

 

Pkt. 5. Indkomne forslag, som skal være lokalbestyrelsens formand i hænde senest 14 dage

Der var Ingen indkomne forslag.

 

Pkt. 6 og 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:

Der var ikke flere opstillede end der skulle vælges.

Årsmødet sammensatte derved bestyrelsen således:

Leif Iversen                                 valgt til 2027 (valgt sidste år for 2 år)

Ejnar Mølgaard Mortensen    valgt til 2028 (valgt i år for 2 år)

Bjarne Laursen                          valgt til 2027 (valgt sidste år for 2 år)

Alex Olsen                                  valgt til 2027  (valgt sidste år for 2 år)

Helle Ronesfelt                          valgt til 2027 (valgt sidste år for 2 år)

Lone Staal                                   valgt til 2028 (valgt i år for 2 år)

Preben Husher                          valgt til 2028  (valgt i år for 2 år)

Suppleant:

Niels Christian Juul                   valgt til 2027 (valgt i år for 1 år)

 

8. Eventuelt 

Spørgsmål: Er der mulighed for, at Ældresagen kan orientere medlemmerne om lokale forhold? Niels Christian svarer: Vi har ingen lokalaviser med lokalt indhold, hverken i Brønshøj-Husum eller i Vanløse og mangler derfor informationer om lokale forhold, både aktiviteter og lokal debat. Lokaludvalgene synes også, at det er et stort problem. Men det er svært at finde løsninger herpå, i hvert fald for Ældre Sagens lokalafdeling, dog har vi ca. 3000 abonnenter på vores lokale nyhedsbrev; men det er jo begrænset til vores egne informationer til medlemmerne.

Spørgsmål:  Hvor skal jeg henvende mig for at få tilsendt nyhedsbrevet? Svar: Tilmeldingslinket kan findes på lokalafdelingens hjemmeside.

Spørgsmål: Er der plads til større arrangementer i de nye lokaler? Svar:  Vi kan godt låne steder med mere plads, hvis det er nødvendigt. Flere medlemmer gav udtryk for, at de kendte lokaler man kan låne, til ca. 30-50 personer.

Ordstyreren takkede for god ro, og formanden takkede for fremmødet (25 personer ud over bestyrelsen og ordstyreren). Tak til Henning Broman for at hjælpe os.

Sidst opdateret 03.04.2026