Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bliv frivillig

Se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel som frivillig i Ældre Sagen Aarhus.
Bliv frivillig i Ældre Sagen

Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske.

Du kan være frivillig på forskellige måder:  

  • Du kan give et ældre menneske støtte og omsorg.
  • Du kan være med til at organisere Ældre Sagens frivillige tilbud.
  • Du kan involvere dig i lokalpolitisk arbejde.

Aktuelt søger vi til følgende aktiviteter

  • Tryghedsopkald

Ældre Sagen Aarhus har 54 tryghedsopkaldere, som hver dag mellem kl. 08:00-08:30 ringer til ca. 60 ældre personer. Opkalderne er delt i 9 grupper med 6 personer i hver gruppe. De ringer en uge ad gangen fra tirsdag morgen til og med den efterfølgende mandag, hvor de overdrager til den næste opkalder på listen.

Har du lyst til at blive en del af korpset, eller har du behov for et opkald hver morgen, så kontakt Ældre Sagen Aarhus på mail: midt@aeldresagen-aarhus.dk.

  • Den hjælpende hånd

Ældre Sagen Aarhus tilbyder praktisk hjælp til medlemmer, som bor alene og som ikke har mulighed for at få hjælp andetsteds. Hjælpen kan f.eks. være at hænge et billede op, få skiftet en pære, få indstillet kanalerne på fjernsynet, få ny jord i altankasser/potter og meget mere.

Bemærk, vi påtager os ikke større opgaver som rengøring, træfældninger og havearbejde, samt opgaver, som kræver autorisation.

Har du lyst til at være en del af gruppen, så skriv til midt@aeldresagen-aarhus.dk.

  • Aflastere til pårørende til demenssyge søges

Har du kendskab og hjerte for demenssyge mennesker, mangler vi din hjælp til at aflaste deres pårørende, der er hårdt spændt for i dagligdagen, og dermed har en stor risiko for at blive socialt isoleret. Som aflaster bruger du et par timer en gang ugentligt sammen med den hjemmeboende demenssyge, mens den pårørende får en pause og mulighed for at passe et socialt liv. Har det din interesse så kontakt os på telefon 8613 0926.

  • Flyttevenner søges

Flyttevenner under Ældre Sagen Aarhus har mange henvendelser, som har stor betydning for de personer, vi hjælper.
Vi hjælper personer, som ingen familie eller netværk har, og som skal flytte fra eget hjem til enten ældrebolig eller plejehjem.
Vi er et godt team, men grundet de mange henvendelser, mangler vi flere frivillige Flyttevenner. Kunne du tænke dig at være en del af Flyttevenner, kan du kontakte kontoret på telefon 86 13 09 26 og så vil du blive ringet op for yderligere information, spørgsmål og svar.

Her kan du læse mere om vores arbejde: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/flyttevenner.

  • Vil du gøre en forskel for andre seniorer?

Vi søger frivillige til at fremvise små-hjælpemidler og fortælle, hvordan de gør hverdagen lettere. 
Særlige forudsætninger er ikke nødvendige, da vi sørger for oplæring, og du er sammen med andre frivillige.
Lysten til at møde andre og dele viden er det vigtigste. En bonus er en sundhedsfaglig baggrund.
Vil du høre mere, så kontakt koordinator Henriette Grønne tlf. 6021 0090 eller mail heaah@aarhus.dk