Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tilmelding

Tilmelding for efterårssæsonen som starter august/september 2024.

Programmet udkommer den 3.6.2024, både det trykte og hjemmesiden. Samtidig åbnes for tilmelding via hjemmesiden og på kontoret. Bemærk dog, at kontoret er lukket den 5.6. og fra 17.6. - 14.8. 2024 (se plan for åbne- og lukkeperioder frem til efterårsferien, på siden Kontor og Lokaler). Fra den nye sæson har vi igen kontoret betjent om tirsdagen kl 9:30- 12:00.
Der skal ske tilmelding via hjemmesiden. Hvis man ikke har den mulighed, kan man måske få hjælp af familie/venner eller af andre på holdet, men man kan stadig henvende sig på kontoret og blive tilmeldt. Medlemsnummer skal bruges og der skal betales samtidig med tilmeldingen. Dankort og MobilePay er betalingsmidler. Ønsker man at betale kontant, kan det kun ske på kontoret. 
Ikke-medlemmer kan stadig benytte de fleste af vores tilbud, men for visse hold/arrangementer vil det være til forhøjet pris.

Vi forbeholder os ret til at aflyse hold/ture med for få tilmeldte. I sådant tilfælde får du det betalte beløb retur.

Alle medlemmer kan tilmelde sig arrangementer i Aarhus' tre afdelinger Midt, Nord og Syd, men for medlemmer uden for Aarhus kommune, vil der for nogle hold kræves CPR-nummer. Dette krav skyldes visse tilskudsordninger fra bopælskommunerne.

Framelding:
Husk at melde fra, hvis du bliver forhindret. Så bliver pladsen ledig for en anden.

Tilbagebetaling af deltagergebyr:
Ved framelding før start opkræves et gebyr på kr 50,-.
Ved framelding efter efter start tilbagebetales gebyret helt eller delvist, men kun hvis der er personer på venteliste som kan betale tilsvarende det tilbagebetalte beløb. Dertil kommer et gebyr på kr 50,-.

Kontaktperson: 
Ved arrangementer, hvor der ikke er anført en ansvarlig kontaktperson, oplyses vedkommende på kontoret.

Ved aktiviteter under aftenskoleloven er der anført to priser. For at være berettiget til den lave pris skal man oplyse og dokumentere, at man er pensionist, efterlønsmodtager, arbejdsløs, handicappet eller over 60 år uden erhvervsindkomst. Til disse aktiviteter er der offentlig adgang. Til de øvrige aktiviteter kræves der medlemskab af Ældre Sagen.

  

 


Sidst opdateret 16.04.2024