Medlemsmøde. Orientering om valg- og stemmeret.
| Aarhus |
Medlemsorientering.
Stemmeret og valgbarhed til lokalafdeling Ældre Sagen Aarhus og bydelsgrupper Nord og Syd.
Lokalafdeling Ældre Sagen Aarhus.
Som medlem af Ældre Sagen er man både medlem af Landsorganisationen Ældre Sagen og medlem i lokalafdeling Ældre Sagen
i den kommune, man er bosat – her lokalafdeling Ældre Sagen Aarhus.
Uanset bopæl har man som medlem af Ældre Sagen ret til at deltage i alle Ældre Sagen aktiviteter i hele landet.
Bopælen har således kun betydning ved deltagelse og valg på årsmødet i lokalafdelingen i marts måned og medlemsmødet i
bydelsgruppen i februar måned.
Bydelsgrupper Nord og Syd.
Ældre Sagen Aarhus er organiseret med to bydelsgrupper, som understøtter lokalafdelingen.
- Ældre Sagen Aarhus, bydelsgruppe Nord
- Ældre Sagen Aarhus, bydelsgruppe Syd.
Valgbarhed og stemmeret i lokalafdeling Ældre Sagen Aarhus.
Alle medlemmer af Ældre Sagen, bosat i Aarhus Kommune, har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen.
Valgbarhed og stemmeret i bydelsgruppe Nord.
Bydelsgrupperne afvikler et årligt medlemsmøde, som afholdes i februar måned.
Formål med medlemsmøde er:
- At bevare en lokal tilknytning og et engagement blandt medlemmer, som bor i området
- At profilere aktiviteterne i bydelsgrupperne, samt at Ældre Sagens lokalafdeling Aarhus er til stede lokalt
- At give medlemmer mulighed for at ytre ønsker til aktiviteter og arrangementer i det geografiske område
- At medlemmerne vælger bestyrelsen for bydelsgrupperne.
Bestyrelsen i bydelsgruppe Nord består af 3 bestyrelsesmedlemme og 2 suppleanter.
Alle medlemmer af Ældre Sagen, bosat i Aarhus Kommune, har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen i en bydelsgruppe.
Dog kan man kun være valgt til bestyrelsen i en af de to bydelsgrupper. Afgivelse af stemmer kræver personligt fremmøde, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Sidst opdateret 28.01.2026