Slægtsforskning - På sporet af slægten

Genealogi: Læren om menneskelige relationer ud fra afstamningen.
Betegner både den teoretiske lære og det praktiske arbejde (slægtsforskning).

På sporet af slægten.



Takket være bl.a. Danmarks Radios TV-udsendelser, som eksempelvis ”Ved du, hvem du er?” og ”Forsvundne arvinger”, er interessen for slægtsforskning øget gennem de senere år.  Det er blevet et hit at kunne spore sig selv tilbage til ”Ruder Konges” tid.

Slægtsforskning er meget mere end blot navne og årstal – det er vor egen Danmarkshistorie og familiens historie på godt og ondt.  

Selv om der findes mange livsbekræftende historier, skal vi også være indstillede på at finde dybt skjulte familiehemmeligheder om bl.a. uægte børn eller det, der var meget værre.

Vi kan ikke alle være efterkommere af Gorm den Gamle eller være i familie med Søren Kirkegaard.  Måske er vi efterkommere af nogle af de spanske soldater, der var årsag til Koldinghus brand.  Eller vi er et resultat af en fattig 16-årig malkepiges møde med en omstrejfende tigger. Hun døde måske som 22-årig i barselsseng.  Måske vi er i slægt med en herremand, som gik med pudret paryk, og som havde hånd- og halsret over sine fæstebønder. 

Blandt vore forfædre var måske Søren Pedersen og Zidsel Sørensdatter, der blev viet i Vesterbølle kirke 7. januar 1776.  Om vielsen kan vi i kirkebogen læse:  ”NB: Brudgommen var saa drukken, at han ey kunde staae, men maatte holdes af sin Broder under Foreningen, og under Prædikenen faldt han ud af Stolen, hvor han sad, og trimlede hovedkuls ud paa Kirkegulvet: afskyelig Spectakel!”
   
Vi får indblik i vore forfædres liv og færden i en tid, hvor velfærdsstaten ikke fandtes, og hvor en stor del af den almindelige befolkning levede et liv i armod og fortvivlende fattigdom. Mange var plagede af sult og sygdom, mange børnefødsler og alt for tidlig børnedød.  

De var småhåndværkere i købstæderne, fæstebønder på landet, fordrukne præster, soldater der faldt ved Fredericia i Treårskrigen eller ved Dybbøl i 2. Slesvigske Krig. Nogle havde magt og privilegier med direkte adgang til det kongelige hof.  

Hver gang en person, rig som fattig, var i kontakt med en gejstlig eller verdslig myndighed, er der en optegnelse om begivenheden. Det være sig kirkelige handlinger, faderskabssager og skilsmisse, soldateroptegnelser, tilsynsprotokoller for tyende og håndværkersvende, skudsmålsbøger, skifte-, straffe- og retsprotokoller, skøde- og panteprotokoller, brandforsikringer, rejsepas og meget, meget mere.

For at kunne læse de håndskrevne kilder fra før 1875, er det nødvendigt at lære at læse gotisk håndskrift, som dengang var den officielle skrift. At læse de krøllede bogstaver kan være en udfordring, men med lidt tålmodighed kan det sagtens læres.

Mere end 300.000 danskere udvandrede til Amerika i perioden 1850-1920. Vi kan finde, hvem de var, hvornår de udvandrede, med hvilket skib, til hvilken havn, og hvad der blev af dem.

Alle danske avisudgaver fra perioden 1666-2013 er digitaliserede og søgbare og kan læses på internettet. Her finder vi bl.a. dødsannoncer og mange andre optegnelser samt skæbnefortællinger om stort og småt.

Der er så mange muligheder for at finde oplysninger om vore forfædre, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser.  

Det er ikke længere nødvendigt med besøg på geografisk spredte arkiver, da en meget stor del findes scannet via Rigsarkivet og kan læses på internettet. Ikke-scannede arkivalier kan læses gratis på Rigsarkivets læsesale.  

Nogle arkivalier er gået til grunde på grund af fugt, sultne mus eller ildebrande. Men ofte er der alligevel oplysninger nok til, at vi kan få stykket en levnedsskildring sammen om vore forfædre.

Slægtsforskning er god motion for hjernen. Det er kendt, at hvis vi ”bruger hovedet”, så vil hjernen danne nye hjerneceller, vi bliver bedre til at fokusere og hjernen får større kapacitet og hukommelse. 
Slægtsforskning er et større detektivarbejde, der tager tid, meget lang tid - og vi bliver aldrig færdige!

Af Ove G. Kristensen

Sidst opdateret 02.09.2019