Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vi er frivillige

- så det sætter visse grænser for, hvad vi kan og må

Det skal bemærkes, at vi er ulønnede frivillige og som sådan skal overholde de retningslinjer, som er udstukket af Ældre Sagen.

Det betyder, at assistancen ydes på modtagerens risiko, da vi desværre er uden forsikringer. Ældre Sagen kan derfor ikke være ansvarlig for funktionen af udstyret eller eventuelt mistede data. Det skal dog siges, at vi aldrig vil behandle dit udstyr på en måde, som vi ikke ville udsætte vores eget udstyr for, og vi vil altid gøre dig opmærksom på eventuel risiko ved det, vi påtænker at gøre.

Det betyder også, at vi kun yder assistance til legale programmer. Vi hverken vil eller må installere eller fejlfinde piratkopier af programmer.

Opgaver kan være for tidskrævende til at vi påtager os dem. Hvis man fx skal have overført tusindvis af billeder fra en iPad til en pc, så viser vi gerne, hvordan man skal gøre det, eventuelt billede for billede; men vi flytter ikke alle billederne for dig. Hvis du har købt en ny pc og gerne vil have flyttet alle programmer og filer fra den gamle til den ny, så giver vi gerne gode råd til, hvordan du kan gøre det; men det er og bliver dig selv, som kommer til at gøre det. 

Tilbage

Sidst opdateret 08.06.2022