Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vågetjenesten i Furesø

Vågetjenesten er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Røde Kors

Tryghed, nærvær og omsorg for døende medborgere i de sidste døgn og timer af livet. Det er tilbuddet fra Vågetjenesten i Furesø. Ingen af vores medborgere skal dø uden nogen ved sin side (medmindre de ønsker det).

Vågetjenesten involveres gennem ledere eller sygeplejersker på plejehjemmene eller af Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune.

Vågerne er til stede på skift i aften- og nattetimerne, hvor de nærmeste har behov for hvile eller et pusterum i en svær tid. Vågerne er modne, robuste og rolige mennesker (M/K), som er godt forberedt til opgaven. De deltager ikke i plejen af den døende, men er opmærksomme og kan efter behov tilkalde det professionelle personale.

Vågegruppen omfatter omkring 20 vågere. De samles en gang om måneden for at tale sammen om de seneste vågninger eller lytte til gæster, som kan give ny indsigt i vågearbejdet.

Vågetjenesten i Furesø er et samarbejde siden 2015 mellem Ældre Sagen i Farum og Værløse og Røde Kors Furesø.

Leder af Vågetjenesten i Furesø er

Henning Rostung, tlf. 2331 8780, e-mail  rostung@outlook.dk 

Stedfortræder er Ester Tindborg, tlf. 2420 4665, e-mail tindborg@gmail.com.

 

Sidst opdateret 27.03.2024

  • Henning Rostung

    • Vågetjeneste

    Mobil
    23318780