Ældre Sagen samarbejder med børnehave!
Åkanden er en mindre, integreret institution i Hareskovby tæt på skoven. De har et hyggeligt og nært miljø og bruger naturen, sang og leg så meget de kan.
Som frivillig børnehaveven i børnehuset Åkanden bidrager man med sin livserfaring og kompetencer og er med til at bygge bro mellem generationer.
Man får som frivillig mulighed for at bidrage med, hvad man har lyst til: det kan f.eks. være en ekstra hånd på legepladsen, bruge sine kreative evner sammen med børnene, tage med på skovtur, synge eller spille musik, læse højt eller fortælle historier.
Mulighederne er mange og både børn og det pædagogiske personale ser frem til samarbejdet med Ældre Sagen i Værløse. Det er frivillige, i Ældre Sagens regi, der har lyst til at bruge nogle timer om ugen/måneden i selskab med glade og nysgerrige børn, der har mulighed for at blive børnehaveven, legeonkel eller legetante.
I Åkanden vil der være en fast kontaktperson i personalegruppen, og de frivillige vil blive tilknyttet en af de to børnehavestuer. Vi regner med, at aktiviteten skal foregå mellem kl. 12-14 ca. en gang om ugen. Det er vigtigt, at man er parat til at kommer over en længere periode, så relationer kan skabes og vedligeholdes.
I Ældre Sagen Værløse er det Kirsten Fuursted, der er kontaktperson mellem børnehuset Åkanden og de frivillige. Inden start i Åkanden bliver man præsenteret for personalet og forældrerepræsentanter i børnehuset.
Man kan få mere information om projektet hos Kirsten Fuursted, Ældre Sagen Værløse på tlf. 51 86 03 25 eller på mail: k.fuursted@outlook.dk


Sidst opdateret 16.11.2025