Rejser og ture
Bustur til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Museet er et levende museum og et kørende museum. Du oplever kollektiv transport som den tog sig ud i slutningen af 1800- og i 1900-tallet. Der er kørende sporvogne fra de 3 danske sporvognsbyer København, Odense og Aarhus og fra en lang række byer i Europa.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 17.02.2026 kl. 09.00
Lokalafdeling
Værløse
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
525 kr., Drikkevarer for egen regning
Hvornår
10.05.2026 kl.09.30-17.00Mødested
Busholdepladsen Værløse Station
Beskrivelse
Museet er et levende museum og et kørende museum. Du oplever kollektiv transport, som den tog sig ud i slutningen af 1800- og i 1900-tallet.
Der er kørende sporvogne fra de 3 danske sporvognsbyer København, Odense og Aarhus og fra en lang række byer i Europa. Sågar en sporvogn fra Melbourne i Australien kan opleves.
I remiserne er der plancher og udstillinger om sporvejsdriften. Der udstilles også en mock-up af en letbanevogn fra den kommende letbane langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj. I tilslutning til mock-up'en er der en udstilling om letbaner.
Sporvognene kører normalt hver 10. minut, og når entreen er betalt, er det gratis at køre med de elektriske sporvogne hele dagen. Turen går gennem museet og ud i skoven til endestationen Eilers Eg, hvor cafévognen er placeret.
På udvalgte dage kan du køre med en hestesporvogn ("Hønen") fra 1876 og en hesteomnibus fra 1897 (mod gebyr).
I busudstillingshallen udstilles ca 30 busser, som illustrerer udviklingen i busdrift over de seneste ca 140 år. På mange åbningsdage kan du køre en tur med en af museets veteranbusser rundt om Valsølille Sø og nyde det smukke, sjællandske landskab (mod gebyr).
Vi ankommer i god tid inden kl. 11:00, så vi kan holde 2 samtidige rundvisninger ved 11-tiden. Derefter vil frokosten stå klar i Valby Remise omkring kl. 12. Husk drikkevarer er for egen regning.
