Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

Tur til Københavns Lufthavn

Guidet tur i de særlige områder i Københavns Lufthavn. Arrangør: Jens Risum

Tilmeldingsfrist 22.09.2026 kl. 09.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Tilmeldingspris

150 kr., Pris medlem online tilmelding

Hvornår

29.09.2026 kl.12.15-15.00

Mødested

Mødested: Den gamle indenrigsterminal, Indenrigsvej 14, Kastrup

Beskrivelse

Efter en længere pause er det atter muligt at komme på rundvisning på Københavns Lufthavns arealer. Myndighederne har godkendt et nyt koncept for sightseeing ”Airport Tours”. 

Vi besøger ”indersiden” af Københavns Lufthavn, og på denne tur får vi en unik mulighed for at se nogle af de områder, der normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. Der er krav om fremvisning af gyldig legitimation. 

Vi får en guide fra Lufthavnen til at vise os rundt og fortælle historier og anekdoter. Rundvisningen foregår dels med bus, dels til fods, så turen er ikke egnet for gangbesværede.

Vi kører inde på lufthavnens område, helt tæt på flyene, og skal blandt andet besøge brandstationen og garagerne med nogle af de store køretøjer, der for eksempel bruges til snerydning om vinteren. Vi besøger også brandøvelsespladsen og fragtområdet, hvor der årligt håndteres 350.000 tons fragt.

Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdsplads med 18.000 ansatte, og det årlige passagertal har nu rundet 32 millioner.

Det er en rundvisning af to og en halv times varighed med start kl. 12:30. Starttidspunktet er fastlagt af lufthavnen. 

Mødested: Kl. 12:15 i Den gamle indenrigshal, Terminal 1, Indenrigsvej 14, Kastrup. Bemærk at der er et stykke vej at gå gennem lufthavnsbygningen, hvis man tager metroen til lufthavnen.