Rejser og ture
Rundvisning på Arken museum. Udstillingen The Garbage Man. Udstilling af Thomas Dambo
Udstilling af Thomas Dambo også kendt som skraldemanden. Han producerer alle sine værker af genbrugsmaterialer, bl.a. kendt for sine troldefigurer der ses rundt om i naturen. Arrangør: Lene Christensen
Lokalafdeling
Værløse
Hvem
Kun for medlemmer
Tilmeldingspris
300 kr., Pris medlem online tilmelding
Hvornår
09.10.2026 kl.14.15-16.00Mødested
Arken Museum
Beskrivelse
Kom med og se museets udstilling: The Garbage Man
Thomas Dambo er kendt verden over for sine monumentale troldeskulpturer skabt af genbrugsmaterialer, der inviterer publikum til leg, udforskning og fantasi. Hans værker taler direkte til os – og med deres fokus på opdagelse og samvær åbner de for et møde med kunsten gennem nysgerrighed, fysisk engagement og leg.Thomas Dambo er verdenskendt for at forvandle affald til kunst. Han er kendt for sine troldeskulpturer, som han igennem det sidste årti har skabt mere end 100 af, og som står placeret over hele verden. Troldeskulpturerne hylder krydsfeltet mellem kunst, natur, fantasi og genbrug af det, andre har smidt væk. De vækker tanker og forundring gennem kropslig leg og fælles oplevelser.
ARKEN Museum for Samtidskunst ønsker nu som verdens første museum at bringe Dambo ind på ARKEN i Ishøj, hvor en af hans trolde allerede er at finde ganske tæt på i naturområdet omkring museet. ARKEN har inviteret Dambo til at skabe en udstilling, hvor genbrug er guld og med glimt i øjet giver os et nyt blik på, hvad skrald egentlig er, hvordan vi forbruger og gentænker vores fælles ansvar.
Vi mødes ved museet kl. 14:15. Samkørsel kan evt arrangeres.