Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tur til aaro 2019

Bustur til Årø 2019
Det var en god tur til Årø, bussen var helt fuld, og der var flere på venteliste, der var flere, som kom med i sidste øjeblik, fordi der var flere afbud lige til det sidste. Vi fik buskaffe på vej til Haderslev, og vi nåede at komme frem til Domkirken til kl. 10, hvor der var en guide, som stod og ventede på os. Han fortalte meget om kirken og dens historie, det var han meget god til. Derefter kørte vi ned til havnen, hvor vi kom ombord på skibet Helene, som sejlede os ud gennem Haderslev fjord, hvor vi også fik noget at spise. Menuen bestod af dansk bøf med bløde løg, kartofler, brun sovs og agurkesalat, vi sluttede af med fløderand med frugt. Styrmanden hjalp til med at serverer, og han fortalte også en del om det, vi så på vejen til Årø. Ved ankomst hertil holdt vores bus, som kørte os rundt i den lille by. Her var vi inde på den vingård, og vi kunne smage på vin og andre drikke, som de lavede der. Her havde vi også guide, som fortalte os meget om det lille ø-samfund, vi sluttede af med kaffe på Brummes gård, har hjalp guiden også med at servere, det viste sig, at det var hendes gård. Sejlturen tilbage til fastlandet tog kun 7 minutter, det var den færge, som busser var kommet over med. På hjemvejen fik vi noget at spise på Søby rasteplads, det bestod af 3 håndmadder, dem kunne vi hurtigt få spist, det var lidt koldt at sidde på bænkene, men det var heldigvis tørvejr og solskin. Vel hjemkommen kunne vi se tilbage på en indholdsrig dag, som var tilrettelagt af Venø busser med Carsten som chauffør. 

Sidst opdateret 23.12.2020