Aktiviteter og kurser
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 22 resultater i Tølløse
-
Spil
Billard
Har du lyst til at spille billard. Huset er åbent alle hverdage 8-16. Enkelte tider er optaget. Vi har det hyggeligt og sjovt, så kom og vær med, det er gratis at spille her.Yderligere oplysninger, ring til
-
Andet
Bisidder
Skal du til samtale hos kommune, læge, bank eller lignende, kan du få en bisidder, der kan hjælpe dig med at forberede samtalen, gå med og bagefter hjælpe med at huske, hvad der er blevet sagt. Bisidderen har tavshedspligt.
-
Motion
Bordtennis - A-huset
Bordtennis er en af de bedste former for motion hvis man vil bevare koncentrationsevne og balance. Iflg. lægevidenskaben kan bordtennis være med til at holde demens på afstand.
-
Motion
Bordtennis - Tølløse Skole
Vi spiller hele året, dog med reducerede tider om sommeren. Ønsker du at spille så kontakt
-
Sprog, film og litteratur
Hverdagsengelsk
Lær hverdagsengelsk i hyggelige omgivelser. Mit navn er Pernille Jensen, og jeg glæder mig til at byde jer velkommen til et kursus i praktisk konversationsengelsk. Jeg bor i Soderup med min mand og vovse, har voksne børn, der er fløjet fra reden, og både min mand og jeg er selvstændige erhvervsdrivende. Jeg er også butiksleder i Røde Kors i Tølløse, og er en kvinde med mange jern i ilden - jeg udnytter min tid godt😉 Jeg elsker at møde mennesker, skabe trygge rammer og hjælpe andre med at få mod på noget nyt. Derfor har jeg sagt ja til at undervise i konversationsengelsk – ikke det skoleagtige engelsk med lange grammatikregler, men det engelske sprog, som kan bruges med det samme i hverdagen og på ferien. Kurset er for dig, der gerne vil føle dig mere tryg ved at bruge engelsk på ferien eller i hverdagen. Vi øver de situationer, de fleste møder, når de rejser – på hotellet, restauranten, i butikker, når vi skal spørge om vej eller falder i snak med mennesker fra andre lande. Målet er ikke, at vi skal tale perfekt engelsk. Målet er, at vi tør bruge det. Vi skal sammen ud på en lille “rejse”, hvor vi øver de situationer, de fleste møder på en ferie: i lufthavnen, på hotellet, på restauranten, når vi skal spørge om vej, handle eller hyggesnakke med mennesker, vi møder undervejs. Kurset bliver præget af masser af grin, små øvelser, samtaler og praktisk træning – og selvfølgelig plads til jeres ønsker og idéer. Hvis der er emner eller situationer, I gerne vil blive bedre til, så tager vi dem med. Kurset er nemlig lige så meget jeres, som det er mit. Jeg håber, I går herfra hver gang med lidt mere mod, lidt flere ord i bagagen og lyst til at kaste jer ud i at tale engelsk. Jeg glæder mig til at lære jer alle at kende. Kh. Pernille. Vi begynder tirsdag d. 22. september kl. 10
-
It
IT hjælp i Aktivitetshuset, Tølløse
Er du ikke gode venner med din mobil, iPad eller computer, eller måske har du anskaffet en ny, kan du, som medlem af Ældre Sagen, få hjælp i Aktivitetshuset. (Ikke juli, august og december). Ældre Sagen Tølløses IT hjælper vil være til stede og assistere med at løse dine problemer. Hjælpen er gratis.
-
Rejser og ture
Oplevelsesklubben - 2. september
Næste tur er onsdag den 2. september. Vi mødes på Tølløse station kl. 9.25. Turen går til det genåbnede Willumsens Museum i Frederiksund. Museet har mere end 8000 værker fra kunstnerens egen hånd og private samling. Særudstillingen "På Hvis Skuldre". Lars Von Trier har udvalgt værker af de billedkunstnere, som har betydet mest for ham. Hilsen Inge
-
Fællesspisning
Spis sammen - Sammen med os.
Kom og spis sammen med os, nyd en dejlig middag fra Gårdkøkkenet. Musik ved Henning Sørensen. Vin, øl og vand til overkommelige priser. Vi glæder os til at se jer alle. Salg af billetter tirsdag den 30. marts kl. 10-11 i Aktivitetshuset, Tølløse efter "først til mølle" princippet. Max. 4 billetter pr. person. Alternativt med MobilePay 55463 eller bank 3001-13969485. Tilmelding til Lissi Gjørlund, gerne på SMS 23 30 50 59, senest d. 30. marts. Husk! Påfør navn og antal. Ved afmelding efter tilmeldingsfristens udløb refunderes betaling ikke. Pris: 250 kr., ikke medlem 400 kr.
-
Fællesspisning
Spis sammen - Sammen med os.
Kom og spis sammen med os, og nyd en dejlig middag fra Gårdkøkkenet. Musik ved Henning Sørensen. Vin, øl og vand til overkommelige priser. Vi glæder os til at se jer! Salg af billetter mandag den 19. oktober i A-huset, efter "først til mølle" princippet, max. 4 billetter pr. person. Alternativt med MobilePay 55463 eller bank: 3001-13969485. Tilmelding til Lissi Gjørlund, gerne på SMS 23 30 50 59 senest den 19. oktober. Husk! Påfør navn og antal. Ved afmelding efter tilmeldingsfristens udløb refunderes betaling ikke. Pris: 275 kr., ikke medlem 400 kr.
-
Sang
Syng med
Hver fugl synger med sit næb - Lena Agerskov synger for. Deltagerne vælger de sange, som skal synges. Mød bare op - eller kontakt Lissi Gjørlund, mobil 23 30 50 59. Vi holder pause fra maj til august.
-
Foredrag og møder
Søndagscafe
Underholdning ved Johs. JørgensenJohannes underholder os med sang og musik med sin harmonika, og vi får en rigtig hyggelig eftermiddag. Der serveres kaffe og kage. Betal gerne med MobilePay 55463 inden arrangement. Pris: 100 kr. - ikke medlem 120 kr.
-
Foredrag og møder
Søndagscafe
Foredrag med Sognepræst Otto Lundgaard - Danske Originaler. - Danske originaler - Fra gaden til Kongehuset ”Hellere være en god original end en dårlig kopi,” siger man, når man med et skævt smil hylder den eller dem, der stikker ud fra mængden af ”alle os andre” - den befolkningsgruppe, vi nok helst selv vil vælge at tilhøre … Omvendt er originalernes brogede historie også skæbner, som er mødt af mange menneskers hån og latter - og af medfølelse fra nok langt færre af os. Og det er egentlig underligt, eftersom vi samtidig ikke kan lade være med at interessere os for dem. Fordi de er … som de er. Hvad er det særlige ved de særprægede personer - også kaldet originalerne - som har gjort dem husket i vores kollektive erindring på linje med de kendte fra de kulørte blade? Hvem var de? Hvad er det, der gør, at de lever videre i anekdoter, mundheld og litteraturen? og er en original også én, som vi selv kan møde, næste gang vi selv kigger os i spejlet? Hør om nogle af vores kendteste originaler fra flere samfundslag, lige fra gaden til kongehuset, samt hvordan andre igen blev portrætteret i anekdoter, i aviserne og i den fælles erindring. Jeg vil ikke garantere, at I bliver klogere på emnet - men jeg vil gøre et forsøg. Der serveres kaffe og kage. Betal gerne med MobilePay 55463 inden arrangement. Pris 100 kr. - ikke medlem 120 kr.
-
Foredrag og møder
Søndagscafe
Henning Sørensen underholder på harmonika og vi synger også julesange/salmer. I pausen serveres der gløgg og æbleskiver, evt. kaffe/te. Kom og få en hyggelig eftermiddag i julens tegn. Betal gerne med MobilePay 55463 inden arrangement. Pris: 100 kr. - ikke medlem 120 kr.
-
Foredrag og møder
Søndagscafe
Foredrag med Deniz Serinci • IRAN – hvor er landet på vej hen? Øverste leder dræbt. Opstand og israelsk-amerikanske bomber i landet vælter måske/måske ikke præstestyret og ændrer hele magtbalancen i regionen og påvirker allerede olieøkonomien globalt. Deniz er: 40 år, uddannet journalist fra SDU, har skrevet for Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, WA, BT, EB, osv. Skrevet bøger om IS (2015, ’17, ’22), ”Fængslet i Erdogans Tyrkiet” (2018), ”Kurdistan”. Et spændende foredrag om hvordan det er at leve med og i krigen. Der serveres kaffe og kage. Pris: 100 kr., ikke medlem 120 kr.
-
Foredrag og møder
Søndagscafe
Vi får besøg af den veloplagte entertainer Bertel Abildgaard, som altid fylder scenen med charme og godt humør der smitter af på publikum. Med sin guitar kan han sin Beatles, Elvis og Dylan lige så godt som han kan sin Kim Larsen, John Mogensen og Otto Brandenburg. Han håndplukker fra egne og andres sange, det hele tilsat komik i form af parodier, sjove historier og anekdoter. Der serveres kaffe og kage. Betal gerne med MobilePay 55463 inden arrangement. Pris: 100 kr., ikke medlem 120 kr.
-
Andet
Tirsdagscafe
Tirsdags Cafeen er et sted, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan mødes i trygge omgivelser. Der vil være mulighed for snak med andre med lignende problemer. Hyggeligt samvær, sang, spil og let motion. I cafeen vil der være demensspecialister fra Holbæk Kommune tilstede.
-
Andet
Tryghedsopkald
En aftale med en tryghedsopkalder giver dig ro i sindet. Du bliver ringet op hver morgen af en frivillig, der ønsker dig ”godmorgen”. I aftaler indbyrdes, hvad der skal gøres, hvis du en dag ikke tager telefonen. Hvis du ikke tager telefonen, undersøger vores frivillige årsagen til det. Den frivillige tilkalder om nødvendigt hjælp.
-
Motion
Træning i Loop Fitness
Med alderen mister vi muskelmasse, noget af den kan genopbygges ved træning. Medlemmer, som er fyldt 50 år, trænes til rabatpris. Husk medlemskort ved personlig henvendelse eller 41 74 63 40.Pris: 229 kr. pr. måned, vi tager forbehold for prisændringer. Oprettelse: 199 kr., gebyr 10 kr. pr. måned.
-
Rejser og ture
Udflugt til Kjøge Mini-By
Udflugten går til Kjøge Mini-By med guidet rundvisning, hvor vi skal se de mange bygninger i skala 1:10, som frivillige har bygget. Her skildres byen Køge, som den så ud i 1865. I 2026 er 800 huse sat på plads. Fuldt udbygget vil der være over 1000 huse. Efter rundvisning spiser vi frokost på Korporalskroen i Karlslunde, en landevejskro grundlagt helt tilbage i 1736. Menuen er Tallerkenanretning med 1 slags sild, fiskefilet med remoulade, mørbradbøf med bløde løg og ost - 2 genstande er inkluderet. Derefter kaffe og kringle. Tilmelding senest 29. maj. Ring/SMS til Carsten Kristoffersen, tlf. 31 42 48 84 eller via MobilePay 55463, alternativ overfør til bank, 3001-13969485. Husk! Påfør navn og antal. Ved afmelding efter tilmeldingsfristens udløb refunderes betalingen ikke. Pris: 675 kr., ikke medlem 825 kr..
-
Rejser og ture
Udflugt til Nordisk Film
Vi kører til Nordisk Film, hvor vi får en rundvisning. Derefter skal vi spise i Tutten på Mellemfortet kl. 13, hvor vi får tre stk. smørrebrød, en øl eller vand og en snaps. Tilmelding senest 20. august til Carsten Kristoffersen, 31 42 48 84. betaling senest 20. august: MobilePay 55463, eller bank: reg.nr 3001 kontonr. 13969485. Husk! Påfør navn og antal. Pris: 675 kr., ikke medlem 825 kr.
-
Andet
Åbent kontor
Som noget nyt, vil vi prøve at holde ”åbent kontor” den sidste tirsdag i måneden, i aktivitetshuset fra kl. 15.30 – 17.00, med start den 25. august. Der vil I kunne møde nogen fra bestyrelsen, hvor I evt. kan komme med gode ideer til kommende ting I synes, vi skal tage op. Man kan også melde sig til ture og fællesspisninger, hvis det skulle være. Hvis I har spørgsmål til jeres medlemskab, eller er der andre ting I synes, Ældre Sagen skal tage sig af, vil vi prøve at hjælpe jer med at finde svar. I må også gerne komme bare for at snakke, og vi er sikker på, at der er en kop kaffe/the på kanden. Så kom endelig forbi og få en snak.
-
Foredrag og møder
Årsmøde 2027
Er du interesseret i at høre om Ældre Sagens arbejde, er det her du skal møde op - det er også her, du kan gøre din indflydelse gældende. Husk medlemskort!! Efter årsmødet bydes der på en let anretning, 1 gl. vin, øl eller vand, dette er gratis. Yderligere drikkevarer kan købes til rimelige priser. Til dette traktement SKAL tilmelding ske til Wivi Dohlmann, tlf. 25 73 14 97, mail: wivi.dohlmann@gmail.com senest d. 19. februar af hensyn til maden.