Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hyggetur til Sprogø

Laila og Jørgen Thomsbæk ser frem til at tage interesserede deltagere med på en ganske særlig Hyggetur.

Der er tale om en heldagstur, hvor højdepunktet er et besøg på Gl. Sprogø med det historiske pigehjem og fyrtårn.

Vi har tidligere omtalt turen her på hjemmesiden, og nu åbner vi for tilmelding.

Dato for turen: Onsdag den 30. september 2026.
Mødested: Solrød Station, busholdepladsen, kl. 08.00.
Maks. antal deltagere: 50.

Pris: Medlemmer 800 kr. Ikke-medlemmer 998 kr.

Prisen dækker: 
Kørsel i bus Solrød-Sprogø t/r og stop på både ud- og hjemtur med kaffe og basser.
Entré og rundvisning på Korsør Overfartsmuseum.
Herefter frokost - 3 stykker smørrebrød samt en øl eller vand.
Rundvisning på Sprogø.

Kl. 13 mødes vi med guiden, der skal med os til Sprogø.

Først får vi en rundvisning på Gl. Sprogø, derefter kører vi til Ny Sprogø, hvor vi kommer ind under Storebæltsbroen og hører om konstruktionen og den daglige vedligeholdelse.

Guiden gør opmærksom på, at på grund af Sprogøs kuperede terræn kan der ikke medbringes rollator og kørestol på Gl. Sprogø. Man er derfor velkommen til at blive ved bussen under den del af besøget.

Vi forventer at være tilbage i Solrød omkring kl. 18.

Vil du med, så tilmeld dig via nedenstående link:

Hyggetur til Sprogø

 

 

 

Sidst opdateret 02.09.2026