Vigtigt at vide, når du tilmelder dig aktiviteter
Det nye system giver desværre fortsat os brugere en del udfordringer, men fra Ældre Sagens hovedkontor lyder det, at systemet med tiden gerne skulle komme til at fungere optimalt. Vi håber det ...
Når du ønsker at tilmelde dig en aktivitet, skal du, helt som du plejer, på vores hjemmeside vælge den ønskede aktivitet og klikke på ”Gå til tilmelding” – og så overføres du automatisk til det nye system, Membersite.
Her kan du logge på med medlemsnummer, e-mailadresse eller MitID.
Når du er logget ind, kan du tilmelde dig selv, din partner og andre.
Log ind med MitID
Vælger du at logge ind med MitID, skal du første gang indtaste dit CPR-nummer for at blive slået korrekt op i CPR-registeret.
Skulle det ikke virke, skyldes det formentlig, at du ikke er registreret i Ældre Sagen med dit fulde navn. F.eks.: Claus Mogens Jensen er i Ældre Sagen registreret som Claus Jensen, fordi han aldrig bruger sit mellemnavn, så han kan ikke logge ind med MitID, før han får tilføjet Mogens hos Ældre Sagen.
Sætter du flueben i ”Husk mig”, gemmes koblingen mellem MitID og Ældre Sagens tilmeldingssystem i et år.
Log ind med medlemsnummer
Bemærk: Hvis I har et familiemedlemskab, skal du se på jeres medlemskort. Den person, som står øverst på kortet, kan bruge medlemsnummeret direkte. Den, der står som nummer to på medlemskortet, skal tilføje et 2-tal til medlemsnummeret. Det skyldes, at alle skal have et entydigt login. (Se Første gang nedenfor.)
Log ind med e-mailadresse
Bemærk: Hvis I har fælles e-mailadresse, er det kun en af jer, der kan logge ind på den måde. Det skyldes også her, at login skal være entydig. (Se Første gang nedenfor.)
Første gang du logger ind
Tryk på ”Opret nyt kodeord” eller ”Glemt kodeord”. Følg derefter vejledningen på skærmen.
Profil
Som noget nyt kan du, når du er logget ind, se din profil, der indeholder de oplysninger, som Ældre Sagen har om dig.
Tryk på de tre streger i øverste venstre hjørne og derefter på ”min profil” i det sidepanel, der kommer frem.
Kontroller, om alle nødvendige oplysninger er der. Det er vigtigt, at mobilnr. og mail er udfyldt, hvis du har mobil og mail.
Oplysningerne bruges til at sende vigtige beskeder til dig og kvitteringer på tilmeldinger.
Du retter eventuelle fejl eller mangler ved at trykke på ”Rediger”.
I din profil kan du også fremover se, hvilke arrangementer og aktiviteter du er – eller har været – tilmeldt.
Og endelig kan du skifte password/kodeord til din profil, så du kan vælge et efter eget ønske.
VIGTIGT: Tilmelding er bindende! Ældre Sagen Solrød betaler kun penge tilbage, hvis vi må aflyse det, du har tilmeldt dig.
Sidst opdateret 23.09.2026