Tilbud til lokalafdelingens medlemmer
Rødovre Jazzdage
Bliv dus med din pc eller tablet?
Find mere læring på internettet
Forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital
Der er netop igangsat et projektet på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
Projektet har fokus på forebyggelse af knogletab hos kvinder i alderen 60-75 år. Projektet – STRONGBONE – undersøger, om lavdosis immundæmpende medicin (rapamycin), styrketræning eller en kombination heraf kan forbedre knogledannelsen hos kvinder efter overgangsalderen med og uden begyndende knogleskørhed (osteopeni). Vi håber på sigt at kunne udvikle bedre forebyggende behandlinger, der kan forhindre udviklingen af knogleskørhed.
De søger deltagere, som:
Er kvinder mellem 60 og 75 år
Ikke har knogleskørhed
Ikke har sukkersyge
Deltagelsen indebærer et 24 ugers behandlingsforløb samt flere undersøgelsesdage, hvor der foretages knoglescanninger, blodprøver og målinger af muskelmasse og muskelstyrke.
Hvis du er interesseret så kontakt undertegnede
Maria Østergaard Madsen
Læge, Ph.d.-studerende
Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
maria.oestergaard.madsen@regionh.dk
Tlf. +45 20 18 01 48
Rødovre Jazzdage
Rødovre hylder musik, dans, sang og fællesskab i dagene den 13. til 16. august.
Billetter købes i Viften.
På vegne af Kulturhuset Viften
Ole Mathiasen
mobil: 29202653
Se programmet her på Rødovre Jazzdage
Bliv dus med din pc!Du får mest ud af din computer, hvis du ved lidt om, hvordan den virker, og hvilke funktioner og muligheder den har.
I Rødovre har vi en IT-cafe hver torsdag fra kl. 13.00 til 15.00 hvor alle er velkommen til at møde op med deres problemer med PC, tablets og telefoner af alle slags.
Der findes også en hjælp på nettet
Bliv dus med din tablet!Kurset "Bliv dus med din tablet" er et e-læringsprogram. Det vil sige, at du lærer, mens du bruger din tablet. Du kan sidde derhjemme, men du gennemgår kurset. Du kan også dele kurset op i mindre bider. Du behøver ikke gennemføre det hele på én gang.
"Bliv dus med din tablet" kurset indeholder 8 kapitler. Du kan tage kapitlerne en for en, som de passer til dig. Og du kan også vende tilbage til et kapitel, hvis du gerne vil prøve det igen:
- Introduktion
- Tablettens opbygning
- Skærmlås og koder
- Generelle funktioner
- Internet og netværk
- Apps og underholdning
- Hvad så nu?
- Værktøjskassen
Kurset er bygget op, så det er enkelt, overskueligt og brugervenligt. Du starter med at få en introduktion, så du får en grundlæggende viden om, hvad kurset indeholder.
Undervejs får du også hjælp af en ekspert. Det er en figur i programmet, som forklarer de forskellige emner og giver hjælp.
Gå til "Dus med din tablet" til iPad
Gå til "Dus med din tablet" til Android
Find mere læring på internettet
Hvis du har mod på mere, kan du finde mere e-læring i bibliotekernes samling af e-læringskurser om IT, som du kan bruge i din hverdag.
Her kan du for eksempel finde små lette kurser i slægtsforskning på nettet, e-bøger, digital post, en række af det offentliges løsninger til selvbetjening og meget mere.
Find flere e-kurser på ekurser.nu
Om kurserne
It-virksomheden KMD har udviklet e-kurserne gratis i samarbejde med Ældre Sagen. Hensigten er at bidrage til, at flere i Danmark får glæde af it og de muligheder, som it byder på. Derudover har formålet været at blive klogere på mulighederne i forhold til at udvikle gode it-løsninger til danskerne i fremtiden på tværs af alder.
Sidst opdateret 03.08.2026