Rejser og ture
Rønde Sommerhøjskole 2026
Rønde Højskole byder velkommen til en spændende højskoleuge på det skønne Djursland. Vi inviterer til oplevelser og højskolefællesskab med udflugter, foredrag, fællessang fra højskolesangbogen, morgen samlinger og masser af livsglæde i mødet med mennesker og de smukke omgivelser her på Djursland. 👉 Du kan se ugeprogrammet her
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Lokalafdeling
Rødovre
Hvem
For alle
Hvornår
Startdato: 18.07.2026 kl. 08.00Slutdato: 24.07.2026 kl. 16.00
Mødested
Rønde høj- og efterskole Skolevej 2 8410 Rønde
Beskrivelse
Rønde Højskole byder velkommen til en spændende højskoleuge på det skønne Djursland. Vi inviterer til oplevelser og højskolefællesskab med udflugter, foredrag, fællessang fra højskolesangbogen, morgen samlinger og masser af livsglæde i mødet med mennesker og de smukke omgivelser her på Djursland. På udflugterne vil vi besøge Mols og Helgenæs med den vilde Nationalpark Mols Bjerge og Sletterhage Fyr, og vi skal naturligvis opleve den gamle købstad Ebeltoft med Det Gamle Rådhus og Fregatten Jylland. I Aarhus vil vi besøge Moesgaard, som er en helt særlig udgave af et museum - et mødested for kultur, natur, arkæologi, forskning og oplevelser - absolut et museum i verdensklasse. Tæt på Rønde Højskole vil der være mulighed for at opleve Kalø Slotsruin og Kalø Hovedgaard, Thorsager Rundkirke og den smukke natur omkring Rønde med bøge skov og strand. – Mellem udflugterne vil der være inspirerende og levende foredrag om mennesker og liv her vil du møde foredragsholdere, som brænder for en sag. Vi skal også synge fællessang og opleve et musikalsk fælles skab med højskolemusiklærer Anders Thorup i front, og I kan se frem til inspirerende morgensamlinger med morgensang på højskolevis, hvor højskolelærere og kursusleder fremlægger, hvad de er optaget af. Du bliver forkælet med lækker mad fra vores moderne køkken. Vi samarbejder med lokale producenter om råvarer - og laver mad fra bunden, der dufter og smager. Glæd dig
KURSUSPRISER:
A: Dobbeltværelse med delt bad og toilet på gangen: 4.875 kr.
B: Dobbeltværelse eget bad og toilet på gangen: 5.075 kr.
C: Dobbeltværelse bad og toilet på “værelset”: 5.375 kr.
D: Enkeltværelse delt bad og toilet på gangen: 5.375 kr.
E: Enkeltværelse eget bad og toilet på gangen: 5.575 kr.
F: Enkeltværelse bad og toilet på “værelset”: 5.875 kr.
Ved angivelse af rabatkoden: "RØDOVRE" under tilmeldingen, får du, som medlem af Ældre Sagen, en rabat på 500 kr. NB. Prisen er ekskl. kollektiv bustransport tur/retur Rødovre-Rønde 500 kr. pr. pers.
Med forbehold for evt. prisændringer.
Tilmelding
Flere oplysninger angående tilmelding fås ved henvendelse til Turleder: Laila Parbst, 2310 3220 eller lailaparbst@hotmail.com