Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Islamisk Stat - billetsalget starter 26. august

Foredrag i Ældre Sagen om Islamisk Stat.

Tirsdag den 14. september 2021 kl.14.00 kommer journalist, Islamkender og foredragsholder Deniz Serinci på besøg i Ældre Sagen, Ringsted med sit foredrag ”Islamisk Stat og radikalisering i Danmark”.

Om Deniz Serinci forlyder det, at han er en af de foredragsholdere, enhver  forening med respekt for sig selv burde indbyde, da han er en dygtig formidler, der med indlevelse og masser af personlig erfaring kan dele sine oplevelser og sit perspektiv i et tempo og på et niveau, hvor alle kan være med.

Deniz Serincis oplæg til sit foredrag baserer sig på det faktum, at Politiets Efterretningstjeneste udråber militant islamisme til den største trussel mod Danmark, og at denne trussel kunne komme fra hjemvendte IS-krigere.

Deniz Serinci har mødt danske IS-folk i Syrien og i lange, dybdegående interviews blandt andet bedt dem fortælle, hvorfor de havde tilsluttet sig IS, hvordan de ville forklare IS` handlinger, og hvorfor de nu fortrød og gerne ville tilbage til Danmark?

Deniz Serinci er således en fortæller med et solidt kendskab til Mellemøstens historie, kultur og religion, der med stort overblik vil kunne uddybe vort kendskab til og levere tankevækkende information om et af verdens konstante brændpunkter.

Tilmelding til foredraget kan finde sted på Ældre Sagens kontor i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted, torsdage i kontortiden fra 10.00-12.00 fra den 26. august 2021 enten ved personligt fremmøde eller ved henvendelse på telefon 2036 4462. I sidstnævnte tilfælde med straksbetaling via Mobile Pay.

Ældre Sagen, Ringsted gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til rådighed og glæder sig over igen at kunne afholde sine foredrag, hvor der ud over uddeling af vigtig viden vil blive budt på en kop kaffe og en lille kage.

 

CO/09.08.21

Sidst opdateret 16.08.2021