Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Glatfoerekursus - billetsalg starter 24. oktober til 9. januar

Ældre Sagen på Glatis.

Traditionen tro inviterer den ellers skridsikre forening Ældre Sagen, Ringsted sine medlemmer og eventuelt andre interesserede til at forsøge sig på glatte veje, når der i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted åbnes for tilmelding til glatførekursus.

”Der er godt nok nogen, der får sig en øjenåbner, når de for første gang forsøger sig med egen bil på glatte veje,” udtaler Bent Christensen, Ældre Sagens aktivitetsleder på området, ”at mærke den ellers stabile firehjuler pludselig slippe taget i vejbanen og føle egenkontrollen glippe, er ikke nogen rar oplevelse, men det er jo, hvad der hænder hvert år, når vinteren kommer, og især for dem, der ikke har husket på vinterdækkene i tide, kan dette få katastrofale følger, så her er muligheden for på sikker basis at få en fornemmelse af, hvad der egentlig kan ske og måske ovenikøbet lære, hvordan man reagerer hensigtsmæssigt!” slutter Bent og opfordrer til at melde sig til snarest, hvilket er muligt på Ældre Sagens kontor alle torsdage kl. 10.00-12.00 på ovennævnte adresse fra den 24. oktober 2019 til den 9. januar 2020.
Eventuelle spørgsmål vedrørende arrangementet bedes rettet til Bent Christensen på telefon 5057 3249.

Kurset afholdes den 1. februar 2020 kl. 10.30 – 14.30 på Sorø Køretekniske Anlæg, Kalundborgvej 84, Sorø.

Pris for medlemmer 200 kr. og for ikke medlemmer 550 kr.

 

 

CO/ 15.10.19.

Sidst opdateret 05.01.2020